Biskopper anklages for at gå for langt og skabe splittelse i Rwanda-debat
Det møder kritik, at flere biskopper har blandet sig i asyldebatten. Ifølge formanden for landets menighedsråd, der vælger biskopperne, må man gerne blande sig – men der findes ikke et kristent facit.
Det har vakt opsigt, at danske biskopper blander sig i debatten om at flyve asylsøgere til Rwanda. I Jyllands-Posten har de bl.a. talt om »en ukristelig præmis« og om, at Rwanda-planen ikke sømmer sig for et land bygget på kristne værdier.
Ikke alle er tilfredse. Eksempelvis reagerede Liberal Alliances kirkeordfører, Henrik Dahl, ved at gå på Facebook og skrive:
»Tag hjem til jeres bispegårde og befat jer med noget, I har forstand på.«