Skaarup om DF-uro: Det er desværre gået ud over medarbejdere

Turbulens i DF er gået ud over medarbejdere, siger gruppemand Peter Skaarup efter arbejdsmiljørapport.

Artiklens øverste billede
- Det er jo nok ingen hemmelighed, at vi gennem de seneste måneder har oplevet en turbulent periode og det har selvfølgelig givet nogle rystelser, som desværre også er gået ud over medarbejdere, siger DF-gruppeformand Peter Skaarup i en skriftlig kommentar.

Det har været en turbulent periode i Dansk Folkeparti efter formandsskiftet, lyder det fra gruppeformand Peter Skaarup.

I forlængelse af en rapport fra Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø i partiet erkender han, at der har været problemer med ledelsen.

- Der har været problemer med ledelsen i partiet, fordi vi har skiftet formand, og fordi vi har haft nogle, som har følt sig nødsaget til at blive løsgængere og så videre, siger Skaarup efter et gruppemøde.

- Vi kender godt til, at der har været nogle udfordringer der. Det er så gået ud over medarbejderne. Det er vi kede af, at det er.

Gruppeformanden ønsker ikke gå dybere i, hvornår der har været problemer med ledelsen.

Partiet vil gå i dialog med Arbejdstilsynet om dette og om at forbedre et arbejdsmiljø i DF, hvor der ifølge rapporten er foregået udskældning og overfusning af medarbejdere.

- Det er beklageligt, at der er medarbejdere, der har følt, at arbejdsklimaet ikke har været godt nok, og det skal vi selvfølgelig gøre noget ved - at arbejdsklimaet ikke har været godt nok, siger han.

Arbejdstilsynet har talt med flere medarbejdere i partiet.

Tilsynet kan enten vælge at føre en sag, lægge sagen ned eller at gå i dialog med arbejdsgiveren. Peter Skaarup siger, at DF har meddelt tilsynet, at partiet ønsker at gå i dialog.

Ifølge gruppeformanden har arbejdsmiljøet i sekretariatet tidligere været ”kendt som åbent, hyggeligt og tillidsfuldt”.

- Sådan skal det selvfølgelig også være igen. Derfor tager vi imod tilbuddet fra Arbejdstilsynet om at gøre en ekstra indsats for at forberede arbejdsmiljøet, så vi sikrer, at vores medarbejdere er glade for at gå på arbejde, siger Skaarup.

SPØRGSMÅL: Har du selv været vidne til noget af det, som beskrives i rapporten?

- Jeg hæfter mig ved, at der er en rapport. Der ligger noget på papir, som vi laver et samarbejde med Arbejdstilsynet om. Det er det, jeg kan sige, siger Skaarup.

SPØRGSMÅL: Men har du ikke selv oplevet noget?

- Jamen, jeg oplever mange ting på en arbejdsplads som denne. Det er en meget begivenhedsrig arbejdsplads. Man møder om morgenen og ved ikke rigtigt, hvad der foregår resten af dagen. Det er selvfølgelig en speciel arbejdsplads.

- Det siger man også altid til medarbejderne. Det ved man godt, når man går ind, ellers finder man hurtigt ud af det. Men den turbulens, der har været i DF i en periode, kan man ikke undgå, smitter af på medarbejderne.

Arbejdsmiljøet er så dårligt, at Arbejdstilsynet mener, at det er et muligt brud på loven. Det skriver DR.

DR har fået aktindsigt i en rapport, som Arbejdstilsynet har lavet efter et tilsynsbesøg hos partiet på Christiansborg 30. marts i år.

Heri beskrives ”krænkende handlinger i form af blandt andet højlydt udskældning og overfusninger på gangene”.

Nogle medarbejdere oplever, at det har været svært at sige fra. Særligt hvis handlingerne kommer fra folk med en højere status i partiet.

Arbejdstilsynet har talt med flere medarbejdere.

I slutningen af januar vandt Morten Messerschmidt (DF) et kampvalg om at blive partiets nye formand, efter at tidligere formand Kristian Thulesen Dahl trak sig fra posten.

Efterfølgende har seks partimedlemmer meldt sig ud af partiet i protest mod Messerschmidts ledelsesstil og et dårligt arbejdsmiljø.

Messerschmidt ønsker ikke at kommentere sagen. Han henviser til Skaarup. Det samme gør partistifter Pia Kjærsgaard, der også er blevet beskyldt for at skabe et skidt arbejdsmiljø.

DF-afhopper Hans Kristian Skibby begrundede blandt andet sin afgang med, at Kjærsgaard ”render hen ad gangene og siger, at medarbejdere skal skamme sig”.

I forbindelse med sin 75-års fødselsdagsreception i februar udtalte Kjærsgaard blandt andet følgende:

- Jeg vil godt afvise, at der er dårligt arbejdsmiljø i Dansk Folkeparti. Har man haft det den seneste tid, har man selv været med til at skabe det.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.