Landmandssøn valgte karriere langt fra marken

80 år: Opstanden i Ungarn vækkede for alvor Knud Erik Kirkegaards politiske interesse.

Artiklens øverste billede
Tidligere minister Knud Erik Kirkegaard åbnede Det Konservative Folkepartis landsråd i Herning Kongrescenter i september 2012. Arkivfoto: Tony Brøchner/Ritzau Scanpix

Meningen var, at tidligere minister og mangeårig konservativ politiker Knud Erik Kirkegaard skulle være landmand ligesom som sin far. Men interessen lå langt væk fra den jyske muld.

»Min far sagde ”vi må finde en nødløsning, for landmand det bliver du aldrig”,« siger Knud Erik Kirkegaard og griner.

Interessen for politik blev vakt tidligt. Men det var, da han som 14-årig i 1956 sad ved radioen i familiens hjem og hørte, at de russiske kampvogne rullede ind i Budapest, at politik for alvor fik sat en krog i ham.

»Jeg kan stadig nu høre den ungarske premierminister Imre Nagy fortælle omverdenen, hvad der skete, og at Imre bad den vestlige verden om hjælp,« siger han og fortsætter:

»Jeg husker, hvordan jeg var sønderknust over, at vi ikke var i stand til det.«

Knud Erik Kirkegaard, der er uddannet skolelærer, ville gøre en forskel.

Han tog den traditionelle tur op gennem partihierarkiet hos De Konservative: blev formand for vælgerforeningen i Aulum-Haderup, kredsformand i Holstebro og derefter amtsformand i Ringkøbing Amt.

Senere blev han medlem af den konservative hovedbestyrelse og kommunalbestyrelserne i Aulum-Haderup og Herning.

I 1984 kom Knud Erik Kirkegaard første gang i Folketinget, hvor han sad i to perioder for De Konservative, og modsat mange politikere af yngre dato har han været på arbejdsmarkedet, før politikken tog ham.

I 1989 blev han udnævnt som arbejdsminister i Poul Schlüters tredje konservativt ledede regering.

Alligevel er det perioden som gruppeformand for partiet, som Knud Erik Kirkegaard kalder højdepunktet i sin politiske karriere.

Knud Erik Kirkegaard valgte egentlig i 2005 at pensionere sig. Det holdt dog ikke længe. For i 2009 kom tilbuddet om en plads som spidskandidat ved kommunalvalget, og Knud Erik Kirkegaard kunne ikke sige nej.

Han blev valgt ind og tjente en hel valgperiode, før han i 2013 lod sig endeligt pensionere.

Den 17. maj skal han fejre fødselsdagen sammen med sin kone, Karen, familien og de nærmeste venner.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.