Ellemann-Jensen vil have folkeafstemning med i forsvarsaftale

Står det til Venstre skal danskerne inde længe til folkeafstemning om EU-forsvarsforbeholdet. Kravet stiller formand Jakob Ellemann-Jensen som led i forhandlinger om dansk forsvar, der fredag foregår i Statsministeriet.

Artiklens øverste billede
Udover en afstemning om forsvarsforbeholdet ønsker Venstre også, at Danmark inden for et ti-årig periode poster 18 milliarder kroner mere i Forsvaret. Arkivfoto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix.

Danskerne skal inde længe en tur i stemmeboksen og forholde sig til det danske forsvarsforbehold.

Det mener Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, der ønsker en folkeafstemning om Danmarks EU-forsvarsforhold med i en aftale om dansk forsvar, der fredag eftermiddag forhandles i Statsministeriet.

»Vi har brug for at sende et signal til vores allierede i den frie verden om, at vi ønsker at deltage i det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde,« lød det fra Jakob Ellemann-Jensen på vej ind til et møde i Statsministeriet.

Torsdag kunne Weekendavisen beskrive, at der hele ugen har fundet hemmelige forhandlinger sted i Statsministeriet som reaktion på krigen, som Rusland har indledt mod Ukraine.

Statsministeriet oplyser til Jyllands-Posten, at der »foregår politiske sonderinger vedr. mulighederne for at styrke dansk forsvar og sikkerhed« Ifølge Jyllands-Posten har forhandlingskredsen hidtil bestået af regeringen, Venstre, De Konservative, De Radikale og SF.

Alle fire partier, som regeringen forhandler med, ønsker at afskaffe det danske forsvarsforbehold.

Jeg mener, at det her er vigtigt og rigtigt.

Jakob Ellemann-Jensen (V), partiformand

Statsminister Mette Frederiksen har tidligere været skeptisk over for folkeafstemninger om de danske EU-forbehold, men Jakob Ellemann-Jensen er håbefuld.

»Jeg synes, at der er en større villighed til at se på de her ting, end der har været i den tid jeg har været i politik. Så jeg håber, at vi kan få en aftale,« siger Venstre-formanden.

Han ser helst en folkeafstemning allerede i dette forår.

»Vi har brug for en afklaring på det her område, og jeg synes, at det ville være et stærkt signal«.

Hverken du eller din far (Uffe Ellemann-Jensen, red) har haft gode erfaringer med folkeafstemninger om EU. Hvorfor tror du, at danskerne vil være klar til at afskaffe et forbehold nu?

»Jeg mener, at det her er vigtigt og rigtigt. Det er vigtigt, at vi sender et signal til Europa om at vi gerne vil det fælles europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Vi har krig i Europa. Det er noget, som jeg ikke troede, at jeg nogensinde skulle sige. Men det har vi. Og hvis man i den situation siger: ”Vi har et forsvarssamarbejde, og det skal vi stå uden for”, så har jeg meget svært ved at forstå logikken”«

Dato for milliard-mål

Venstre går også til forhandlingerne med et krav om at Danmark både på kort og langt sigt sprøjter markant flere penge i dansk forsvar.

Ifølge Weekendavisen forhandles der konkret om en en økonomisk indsprøjtning i forsvaret nu og her samt en dato for, hvornår Danmark skal opfylde sin Nato-målsætning om at bruge 2 pct. af det danske bruttonationalprodukt på forsvaret.

Det vil ifølge en fremskrivning fra Finansministeriet koste godt og vel 18 mia. kr. i 2030 at indfri Nato-målet.

»Vi vil gerne op på de 2 pct. af bnp, så vi får styrket vores forsvar, så vi viser resten af Nato, at vi tager vores egen sikkerhed alvorligt,« siger Jakob Ellemann-Jensen

Hvor hurtigt skal det ske?

»Jeg ser for mig, at det er inden for en 8-10-årig periode, at vi kommer op på de 2 pct. Det vigtige er, at vi får lagt en plan for det, så vi kommer derhen«

Det koster ca. 18 mia. kr. om året. Hvor skal de penge komme fra?

»De penge tror jeg, at der er en vis villighed til at skaffe. Der er mange ømme tæer i det her, for der er mange ønsker fra de forskellige partier. Vi har et skattestop, vi er et velfærdsløfte, hvor vi gerne vil sikre, at økonomien følger med efterhånden som vi bliver flere børn og der kommer flere gamle. Der er en masse ting, som skal passe sammen. Men jeg har en meget, meget stor respekt for, at der er en fælles politisk ambition om at nå det her mål. Vi har et forslag til, hvordan finansieringen skal finde sted, og det tager jeg inde ved forhandlingsbordet. Netop for ikke at komme ud i noget træklatring fra nogens side«

Tirsdag kunne Jyllands-Posten fortælle, at både SF og De Radikale åbnede for at bruge flere penge på forsvaret. Partierne har ellers historisk været forbeholdne over for at bruge flere penge på militæret.

»Vi er indstillede på, at der skal gives flere penge til Forsvaret. Men konkret hvor vi lander, er for tidligt at lægge sig fast på. Det skal give mening,« sagde Martin Lidegaard, udenrigsordfører i Radikale Venstre, tirsdag.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.