Forsvarsaftale med USA pudser Mette Frederiksens sikkerhedspolitiske profil af
Analyse: Den nye forsvarsaftale med USA er stadig meget ukonkret, men den har givet nye muligheder for statsminister Mette Frederiksen.
Det var et principielt nybrud i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der blev lanceret fra statsminister Mette Frederiksen onsdag i denne uge.
En ny samarbejdsaftale mellem Danmark og USA skal forhandles på plads i de kommende måneder, som på længere sigt kan betyde udstationeringen af amerikanske tropper, fly, skibe, våben og andet materiel i Danmark.