Mette Frederiksen: Til sommer kan vi kramme og gå på festival

Foran venter en sommer med samvær, koncerter og festivaler igen, siger statsministeren på pressemøde.

I to år har forventningsfulde og musikglade mennesker gemt deres billet til eksempelvis Roskilde Festival, og den kan de indløse til sommer.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag aften, hvor det står klart, at langt de fleste og de mest indgribende restriktioner bliver fjernet igen.

- Det er med optimisme, at vi, der står heroppe, kigger fremad. Foråret er på vej, dagene bliver længere. Foran venter os en sommer med krammet tilbage, samvær, koncerter og festivaler igen. Alt det mange af os har savnet, siger hun.

Coronavirus har været skyld i, at festivaler er blevet aflyst på stribe, eller er blevet gennemført i en væsentlig anderledes form.

Danmark kan ifølge sundhedsmyndighederne fjerne restriktionerne af flere grunde.

Der er mange vaccinerede, relativt få indlagte, og desuden er omikron mildere end tidligere varianter, hvor folk i langt højere grad er blevet indlagt.

Tidligere onsdag har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyst Folketinget om planerne.

Ud over at lade de fleste restriktioner bortfalde skal corona fra 1. februar ikke længere være en ”samfundskritisk sygdom.”

Det er onsdag aften en glad og optimistisk statsminister.

- I aften kan vi begynde at sænke skuldrene og finde smilet frem igen. I aften er en milepæl, vi står med en utrolig god nyhed, vi kan nu fjerne de sidste restriktioner i Danmark.

- Det markerer en overgang til en ny tid for os alle sammen. Under pandemien har tålmodighed, udholdenhed og sammenhold for danskere været testet, siger hun.

Hun uddyber, at folk stadig bør tage hensyn til bekymrede borgere.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.