Krarup truer igen med DF-exit: Pia Kjærsgaard skal ikke have magt

Dansk Folkeparti fik søndag ny formand, og Morten Messerschmidt har rigeligt at se til fra dag et.

Artiklens øverste billede
- Hvis medlemmerne vidste, hvilke metoder Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt har benyttet til at undergrave Kristian Thulesen Dahl, så tror jeg ikke, at de havde stemt på team Messerschmidt, siger Krarup. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Folketingsmedlem Marie Krarup vil forlade Dansk Folkeparti, hvis partistifter Pia Kjærsgaard får formel magt i partiet.

Det siger Krarup til Ekstra Bladet med adresse til den nyvalgte partiformand, Morten Messerschmidt.

- Hvis Pia Kjærsgaard får en ledende post i for eksempel gruppebestyrelsen, hovedbestyrelsen eller en indpiskerrolle, så er jeg skredet. Det vil jeg gætte på, at andre også kunne være fristet til, siger Krarup til Ekstra Bladet.

Krarup siger desuden, at der nu ”er krig” mellem hende og Kjærsgaard. Krarup mener, at Kjærsgaard - og Messerschmidt for den sags skyld - har undergravet nu tidligere partiformand Kristian Thulesen Dahl, som gik af ved søndagens ekstraordinære årsmøde i DF og blev erstattet af Messerschmidt.

- Hvis medlemmerne vidste, hvilke metoder Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt har benyttet til at undergrave Kristian Thulesen Dahl, så tror jeg ikke, at de havde stemt på team Messerschmidt, siger Krarup. Hun beskriver forløbet som ”et kongemord” mod Thulesen Dahl.

Allerede under formandsvalget luftede Marie Krarup offentligt, at hun overvejede et farvel til DF, hvis Messerschmidt blev formand. Måske ville hun skifte til et nyt parti under eksminister Inger Støjberg, hvis det tidligere folketingsmedlem oprettede sådan et. Det har Støjberg dog ikke indikeret.

Også efter formandsvalget har Marie Krarup fortsat sine trusler med måske at ville forlade DF.

- Jeg vil meget nødig melde mig ud, for jeg er enig med partiets politik. Men det er klart, at der er nogle arbejdsforhold, der også skal være i orden.

- Og jeg kan ikke leve med, at en tidligere formand, altså Pia Kjærsgaard, sidder i den danske verdenspresse og taler grimt om mig og andre, sagde Krarup tirsdag før det første af to gruppemøder i DF den dag.

Kjærsgaard siger til Ekstra Bladet, at Marie Krarup har lov til at mene det, hun vil. Krarup har tidligere meddelt, at hun ikke genopstiller ved næste valg til Folketinget.

Messerschmidt siger til Ekstra Bladet, at det ”hele nok skal gå”. Mandag understregede Messerschmidt dog, at det skal være slut med personangreb.

- Vi er nødt til relativt hurtigt at få styr på følelserne. Vi er valgt til at varetage Danmarks interesser, og derfor må vi også være professionelle.

- Jeg kommer ikke til at sige, at der er en bestemt deadline. Men jeg kan sige til både medlemmer og de vælgere, der måtte være interesserede i DF’s politik, at tiden, hvor vi lufter det beskidte vasketøj på forsiden af Ekstra Bladet, er slut, sagde formanden til Ritzau.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.