Dansk bidrag skal hjælpe med at styrke Ukraines militær

Regeringen donerer 164 millioner kroner til Ukraine. Det sker samtidig med, at Jeppe Kofod besøger fronten.

Artiklens øverste billede
Udenrigsminister Jeppe Kofod har søndag besøgt Pisky i det østlige Ukraine. Landsbyen er ødelagt af artilleri, skudhuller og tydeligt mærket af konflikten. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danmark giver et trecifret millionbeløb til Ukraine, som skal hjælpe landet med at håndtere følgevirkninger af konflikten i den østlige del af landet.

Det oplyser Udenrigsministeriet søndag i en pressemeddelelse.

I alt har den danske regering besluttet at afsætte 164 millioner kroner. Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skal pengene blandt andet gå til træning og uddannelse af ukrainske styrker.

Støtten kommer på et tidspunkt, hvor spændingerne mellem Ukraine og Rusland er taget til, da Rusland har stillet krav om, at Nato aldrig vil optage Ukraine som medlem.

Samtidig har Rusland sendt i omegnen af 100.000 soldater til grænsen mellem de to lande.

- Der er ingen tvivl om - også set i lyset af den meget alarmerende sikkerhedssituation der er lige nu med Ruslands trusler over for Ukraine og dermed hele Europa - at vi alle sammen skal se, hvordan vi kan støtte.

- Og her kommer vi så med et dansk bidrag, som jeg ved, at ukrainerne sætter stor pris på, siger Jeppe Kofod.

Søndag har Kofod besøgt de ukrainske styrker, der forsvarer Ukraines grænse mod Rusland. Her har ministeren blandt andet talt med generaler og soldater.

Kofod fortæller, at de ukrainske tropper er meget bekymrede over den seneste udvikling med stationeringen af de mange tusinde russiske soldater.

- Det er helt uhørt i fredstider at flytte så mange tropper op til grænsen mod Ukraine. Det tyder på, at man kan have til formål at invadere landet.

- Der er en meget dyb bekymring, og derfor betyder det også noget, kan jeg mærke, at man kommer og ser på, hvordan deres situation er her i det østlige Ukraine.

- Men det betyder bestemt også noget for dem at komme og vise opbakning og solidaritet i den her meget svære situation, siger Kofod.

De 164 millioner kroner, som Danmark sender til Ukraine, udmøntes som en ny fase af det danske freds- og stabiliseringsprogram for Ukraine.

Programmet varer fra 2022 og frem til og med 2025.

Det seneste freds- og stabiliseringsprogram for Ukraine varede fra 2018 til og med 2021. Her var der afsat 120 millioner kroner.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.