Claus Hjort-sigtelse vækker opsigt i udenlandske medier

Sigtelsen af tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen går i øjeblikket verden rundt i medierne.

Artiklens øverste billede
Også det britiske medie BBC har været inde over Hjort-sagen og skriver om den fredag aften. Arkivfoto

Verdens øjne har for alvor rettet sig mod Danmark, efter at dansk politi har sigtet tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at røbe eller videregive statshemmeligheder.

En række amerikanske medier har opsnappet nyheden og skrevet om den.

CNN, som er en af de største medier i USA, skriver blandt andet, at ”Danmarks tidligere forsvarsminister er blevet sigtet for at have lækket statshemmeligheder” i en nyhed fredag aften dansk tid.

- Det er endnu uvist, præcist hvad Claus Hjort Frederiksen - en parlamentariker, der nu sidder i oppositionen - har sagt eller afsløret, samt hvornår han skulle have gjort det, skriver CNN.

Bloomberg, et andet stort amerikansk medie, berører ligeledes sagen og skriver, at Claus Hjort Frederiksen i sidste måned over for TV 2 bekræftede samarbejdet mellem den amerikanske og danske efterretningstjeneste.

- Findes han skyldig, kan han komme i fængsel i op til 12 år, skriver Bloomberg.

Også det britiske medie BBC har været inde over sagen og skriver om den fredag aften.

BBC berører også de andre sigtelser, der har været efter samme paragraf i den seneste tid, som blandt andet ved tidligere efterretningschef Lars Findsen.

- Lars Findsen har været varetægtsfængslet i en måned - også for angiveligt at have lækket hemmeligheder, skriver BBC.

- I 2020 gav han (Claus Hjort Frederiksen, red.) et interview, som chokerede forsvarseksperter, da han indikerede, at danske borgere kunne være blevet involveret i den hemmelige aftale om aflytning.

Sagen er også nået til Frankrig, hvor landets største nyhedsbureau, AFP, citerer Claus Hjort Frederiksen for at sige, at han ”aldrig kunne forestille sig at gøre noget, der kunne skade Danmark eller danske interesser”.

- Hans udtalelse kom, efter at tidligere PET-chef Lars Findsen blev anholdt i december sigtet for at lække hemmelige informationer til medierne, skriver AFP.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.