Borgerforslag vil give studerende en »en fair afslutning«, men det vækker kritik hos flere partier

Et borgerforslag om at tage hensyn til 3.g'ernes eksaminer til sommer har opnået nok støtter til at blive behandlet i Folketinget.

Artiklens øverste billede
Forslagsstiller Mathias Sandbæk Olsen mener, det er fair at tage hensyn til 3.g'erne til sommerens eksaminer. Arkivfoto: Finn Frandsen

Skal der endnu en gang tages hensyn til 3.g’erne, når disse til sommer skal til studentereksamen?

Det spørgsmål skal Folketinget snart tage stilling til, efter 50.000 har støttet et borgerforslag under overskriften »en fair afslutning til 3.g’erne«. I forslaget lyder det bl.a., at den virtuelle undervisninger ikke har kunnet »erstatte den fysiske undervisning, hvilket har sænket motivationen og indlæringen betydeligt, samt medført et sænket fagligt niveau«.

Mathias Sandbæk Olsen, forslagsstillet og 3.g-elev på Herningsholm Gymnasium, begrunder forslaget i, at denne årgang har været præget af corona gennem alle tre gymnasieår. Han foreslår at 3.g’erne skal til fire prøver mod normalt typisk syv til ni eksaminer.

»Vi har haft meget onlineundervisning og været hjemsendt sammenlagt ca. syv måneder. Vores årgang har været nedprioriteret, og det virtuelle undervisning har medført formindsket indlæring og motivation, og vi er skoletrætte og påvirket meget. Det er svært at bygge en stabil bygning oven på et ujævnt fundament,« siger han.

I er vel ikke de første i gymnasiehistorien, der er blevet skoletrætte og har mistet motivationen?

»Nej, men vi er blevet påvirket meget mere end andre før os. Det sidder fast, at vi har følt os ensomme derhjemme. Det gør, at vi har haft problemer med at følge med i undervisningen, og det er ikke gode vilkår..«

Hvis det faglige niveau er lavere, så er det vel også fair nok med en lavere karakter?

»Men skal kunne sammenligne årgangenes karakterer med hinanden, men vi har ikke haft samme vilkår som f.eks. årgang 2018. Derfor skal der tages højde for vores situation.«

Delte holdninger i Folketinget

Borgerforslaget splitter partierne på Christiansborg. Hos Konservative afviser ungdomsuddannelsesordfører Katarina Ammitzbøll, at der skal tages ekstra hensyn.

»Vi har allerede lagt det ud lokalt, så gymnasierne selv kan justere i pensum, hvis noget ikke har kunnet dækkes fagligt pga. corona. Vi skal ikke gøre mere end det. Vi har ikke haft en nedlukning i gymnasiet i år, og det betyder, at skoleåret har været forholdsvis normalt. Det kan skyde eleverne i foden, at de ikke får en fuldbyrdet afslutning på uddannelsen,« mener hun.

Radikale bakker op om forslaget, fordi denne årgang »har levet med pandemien siden 1.g og har mistet absolut flest skoledage«, hvilket har »haft betydning for deres skolegang, og derfor er det kun fair og fagligt forsvarligt, at de får samme behandling som den tidligere årgang, forklarer ungdomsuddannelsesordfører Anne Sophie Callesen.

Ifølge Venstre er det endnu for tidligt at lægge sig fast på eksamensformen til sommer.

»Vi må se, hvor normalt samfundet er til sommer, og vi skal lave en konkret vurdering af, i hvilke fag der evt. er brug for tilpasning. Men vi skal sikre et normalt forløb som overhovedet muligt, for det er klart, at vi ikke kan blive ved med at have et land i undtagelsestilstand på en række punkter,« siger ungdomsuddannelsesordfører Ellen Trane Nørby.

SF har endnu ikke taget stilling til borgerforslaget i folketingsgruppen, men gymnasieordfører Astrid Carøe siger:

»Jeg kan godt forstå dem, der har stillet borgerforslaget og er en del af en coronaårgang. Jeg er ikke sikker på, at vi skal gøre det på præcis samme måde som tidligere, men vi skal finde ud af, om vi kan gøre noget.«

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker ikke at kommentere borgerforslaget. Ministeriet oplyser, at »målet er en så normal prøveafvikling som muligt, men vi følger selvfølgelig situationen tæt«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen