Regioner og kommuner vil have sundhedsreform nu

Statsministeren skal i hasteforespørgsel om en sundhedsreform, som der ifølge parter er akut behov for.

Artiklens øverste billede
Formand i Danske Regioner Stephanie Lose (V) håber, at regeringen og Folketinget meget snart kan komme i gang med en reform af sundhedsvæsnet. Arkivfoto: Morten Lau-Nielsen

Flere ældre kommer til at betyde, at flere får brug for sundhedsvæsnet. Men antallet af ældre er allerede steget. Og stigningen vil accelerere de kommende år.

Derfor er behovet for en reform af sundhedsvæsnet akut.

Det siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), før statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketingssalen onsdag skal stå på mål for, at et udspil til en sundhedsreform igen er blevet udskudt.

Hun er indkaldt til hasteforespørgsel af oppositionspartierne.

- Vi står midt i den udvikling, som også presser os i fremtiden. Nogle gange, når vi taler om demografi og sygdomsmønster, lyder det som noget, der ændrer sig i fremtiden. Vi står midt i det nu, siger Stephanie Lose.

I statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1. januar blev et udspil til en sundhedsreform udskudt på ubestemt tid.

Hun sagde, at tiden ikke er til at ”gennemføre store forandringer i sundhedsvæsenet”, når ”vi står midt i en svær pandemi”.

Så snart det er muligt, vil regeringen komme med et udspil, uddybede hun. Hun kom dog ikke ind på hvornår.

- Det er en fejlslutning at sige, at fordi der er rigtig travlt ude i sundhedsvæsnet nu, så kan man ikke lave noget på Christiansborg og i regeringen. Det er helt forkert, siger Stephanie Lose.

- Det er nu, de skal lave noget, så kan vi give os i kast med implementeringen, når corona forhåbentlig slipper sit tag igen.

Hos Kommunernes Landsforening har formand Jacob Bundsgaard (S), som deler partibogstav med regeringen, forståelse for, at corona har trukket hårde veksler på nogle af de centrale kræfter i Sundhedsministeriet.

- Det skal man have respekt for, men vi kan også se, at coronakrisen har sat forstørrelsesglas på nogle af de udfordringer, der er i vores sundhedsvæsen, siger Jacob Bundsgaard.

- Det gør det endnu vigtigere, at vi kommer i gang med at løse nogle af de udfordringer, der er. Vi vurderer fra vores side, at vi kan kaste os ind i det her arbejde nu.

Der har længe været talt om behovet for en reform af sundhedsvæsnet.

I forrige valgperiode var det V-regeringen, der fik kritik for ikke at levere på en lovet sundhedsreform. Gang på gang blev den udskudt.

Kort før valget i 2019 lykkedes det dog daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med opbakning fra Dansk Folkeparti at lave en sundhedsaftale, som blandt andet skulle nedlægge regionerne.

Aftalen blev dog ikke til noget, fordi der efter valget ikke længere var flertal.

I slutningen af oktober fremlagde S-regeringen udspillet ”Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling”, som er en del af det samlede sundhedsudspil.

I udspillet lægger regeringen blandt andet op til at oprette op til 20 nærhospitaler og etablere 5-10 nye akutberedskaber.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.