Fortsæt til indhold
Politik

Venstre er klar til at byde Støjberg velkommen tilbage i Folketinget, hvis hun genvælges

Inger Støjbergs uværdighed til at sidde i Folketinget kan annulleres, hvis vælgerne bakker hende op, mener Venstre.

Lige om lidt stemmer de hende ud.

Men Venstres folketingsgruppe er parat til at byde tidligere udlændingeminister Inger Støjberg velkommen tilbage i Folketinget, hvis hun på et tidspunkt genopstiller og bliver valgt ind.

Det meddelte gruppeformand Karsten Lauritzen (V) under debatten om Inger Støjbergs værdighed til at sidde i Folketinget tirsdag eftermiddag.