Venstre kræver tempo på oprensning af Forsvarets giftgrunde

Miljøeksperter mener, at Forsvaret griber oprensning af giftgrunde forkert an. Minister skal svare i samråd.

Når man i udlandet har gode erfaringer med at rense grunde for giftstoffet PFAS, så er der ingen undskyldning for at vente i Danmark.

Det er ikke godt nok, når Forsvarsministeriet indtil videre kun har afsat penge til et pilotprojekt, mener Venstres fungerende forsvarsordfører, Christoffer Melson (V).

- Vi er bekymrede over, at vi kan se, at der er en hel række eksperter, der mener, at man griber det an på en meget uansvarlig måde, siger han.

Forsvarsministeren skal i åbent samråd i Folketinget fredag 11:30 om sagen.

Forsvaret har ifølge Avisen Danmark og Radio4 iværksat et pilotprojekt til 1-2 millioner kroner. Igennem det projekt skal man forsøge at teste forskellige afværgemetoder.

Men der findes allerede gode erfaringer med at rense områder i både Norge og Australien. Derfor er der ingen tid at spilde, mener Venstre, som er bekymret over grundvandet.

- Vi synes, at man skal komme i gang, og så skal man sideløbende forsøge at udvikle nye metoder og forsøge at blive bedre, siger Melson.

Det norske forsvar bruger ifølge professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean allerede store millionbeløb.

- I Norge har de simpelthen grebet om ondets rod og sat gang i det. Derfor undrer jeg mig over, at Danmark som Nato-partner bare siger, at inden for de næste fire år vil vi lave et pilotprojekt. Det synes jeg, er helt uansvarligt, siger Philippe Grandjean.

PFAS-stofferne er ifølge professoren stort set unedbrydelige. De er dog en smule vandopløselige, og de siver langsomt gennem jordlag og ned i grundvandet.

Giftstofferne er allerede fundet i grundvandet fra Forsvarets forurenede grunde. Derfor haster det, mener professoren.

- Nu må vi fjerne kilden, så der ikke sker mere forurening, siger Grandjean.

EU-Kommissionen udarbejdede sidste år en ny risikovurdering, og Danmark har siden sænket grænseværdien for PFAS-stoffer i drikkevand fra 100 nanogram i en liter til blot 2 nanogram.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.