Liveblog: Følg Minkkommissionens afhøringer 19. november

Kommissionen har til opgave at afdække omstændighederne i forbindelse med regeringens beslutning om at aflive alle danske mink under coronapandemien i november sidste år.

Artiklens øverste billede
Justitsminister Nick Hækkerup fandt det »både rart og urart. Men mest rart,« da Mette Frederiksen skubbede ham frem i forreste forsvarslinje, da kritikken af regeringen var mest alvorlig i minksagen sidste år. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Genlæs livebloggen længere nede i artiklen.

Det kom frem i dag:

Heftig sms-udveksling mellem Hækkerup og Mette Frederiksen

Minkkommissionen har fremvist sms’er fra statsminister Mette Frederiksen til justitsminister Nick Hækkerup.

Statsministeren ønskede at skubbe Hækkerup frem i frontlinjen for at forsvare regeringen, der i slutningen af november 2020 var under voldsom kritik på grund af den manglende lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet. Anklagerne handlede blandt andet om grundlovsbrud.

»Du må tage nogle flere runder på mink de her dage, så de ikke får lov til at lyve,« skrev statsministeren blandt andet.

Det fremgår ikke klart, hvem der ifølge Mette Frederiksen løj. Ifølge Nick Hækkerup var det »visse eksperter«.

På tidspunktet for sms’erne var Fødevareministeriet få dage tidligere kommet med deres egen redegørelse for minkforløbet, men flere partier i Folketinget - herunder De Radikale - krævede en grundigere undersøgelse af hele sagen. Desuden udtalte eksperter sig kritisk om regeringens rolle.

Hækkerup fandt det »både rart og urart. Men mest rart« at blive sendt i brechen for at forsvare regeringen, fortalte han fredag i kommissionen.

Her er sms-korrespondancen:

21. november 2020 kl. 19.35:

Nick Hækkerup: »B (De Radikale, red.) gør sig i øvrigt pænt besværlige i spørgsmålet om undersøgelse (...)«

Mette Frederiksen: »Det er rigtigt (emoji) der skal bare kæmpes tilbage på deres usandheder (TEKST UDELADT) Du må tage nogle flere runder på mink de her dage, så de ikke får lov at lyve.«

Nick Hækkerup: »Enig. Jeg har ansvaret for at vi svarer tilbage på alle usandhederne.«

Afviser angreb på De Radikale

Nick Hækkerup ønskede ikke at svare på spørgsmål fra pressen efter dagens afhøring. Fredag aften har han dog givet denne opklarende melding på Facebook:

»Det fremstår i dag efter min afhøring i Minkkommissionen, at det i SMS’er blev skrevet, at der skulle bekæmpes usandheder fra de Radikale. Det er ikke rigtigt. SMS’erne omhandler usandheder fra visse eksperter.«

Finansministeriet fik viden om mulig lovproblem i september

Det er også blevet bekræftet, at Finansministeriet allerede i september – over en måned før regeringen traf beslutningen – lå inde med viden om, at aflivning af alle mink kunne kræve ny lovgivning. Det fremgik af en mail, som blev vist frem i Minkkommissionen fredag.

Den 26. september 2020 drøftede embedsfolk på tværs af ministerier forskellige scenarier for, hvad det kunne blive nødvendigt at gøre, for at bekæmpe den stigende smitte på de danske minkfarme. Smitten var endnu ikke eksploderet, men spredte sig. Det mest vidtgående tiltag var at aflive alle minkene, lød det.

»Det kræver lovændring af aflive minkene + forbyde import af nye mink«, skrev kontorchef i Finansministeriet, Asbjørn Brink, i en mail til flere kolleger, der orienterede om, hvilke forberedelser, der var i gang i tilfælde af, at minkindsatsen skulle optrappes.

Hele mailen lød:

»Som efterspurgt er vedlagt MFVM’s underliggende beregninger fsva. økonomien i minks-sagen. I lyset af, at der med den foreliggende ØU-sag (Økonomiudvalget, red.) ikke lægges op til at iværksætte yderligere og mere drastiske tiltag, er vi i denne omgang ikke gået dybt ind i drøftelsen om økonomien, tidshorisonten (FVST skønner, at det vil tage ½ - 1 år af aflive dem – virker absurd) og lovhjemlen (det kræver lovændring af aflive minkene + forbyde import af nye mink). Det gør vi nu mhp. hurtigt at kunne forelægge beslutningsoplæg i tilfælde af, at myndighederne skulle anbefale hel eller delvis aflivning af mink i DK (dvs. scenarie 2 og 3 i vedlagte).«

MFVM er Miljø– og Fødevareministeriet. FVST er Fødevarestyrelsen.

Dagens første vidne, Martin Ulrik Jensen, kunne ikke fortælle, hvem der havde bedt om, at embedsværket allerede i september begyndte at forberede sig på eventuelle beslutningsgrundlag til bredere minkaflivninger.

Genlæs livebloggen fra dagens afhøringer:

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.


Dagens vidner var:

  • Martin Ulrik Jensen, afdelingschef i Finansministeriet
  • Karen Nilaus, kontorchef i Statsministeriet
  • Nick Hækkerup, Justitsminister (S)
  • Sara Vad Sørensen, tidl. særlig rådgiver for Mette Frederiksen

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.