Eksperten savner stadig svar: Hvorfor blev sms-beskeder ikke journaliseret?
Juraprofessor mener, at i hvert fald en sms burde have været journaliseret. Hvorfor skete det ikke, spørger han?
Hvorfor blev der slet ikke journaliseret sms-beskeder blandt fire topfolk i Statsministeriet herunder statsminister Mette Frederiksen?
Det savner Sten Bønsing, professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, stadig svar på, efter at Mette Frederiksen og justitsminister Nick Hækkerup onsdag afholdt pressemøde om de slettede sms-beskeder.
Udover Mette Frederiksen har departementschef Barbara Bertelsen, særlig rådgiver Martin Justesen og ledende embedsmand Pelle Pape alle haft indstillet deres telefoner til at slette sms-beskeder efter 30 dage.
Ifølge offentlighedsloven skal man imidlertid journalisere dokumenter, »der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling (...) i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt«, og det er tydeligvis ikke sket i den konkrete sag, mener Sten Bønsing.
Han peger specifikt på en sms, der blev afsendt fra Pelle Pape til en embedsmand i Justitsministeriet, og som er blevet fremlagt i Minkkommissionen, fordi den ikke var blevet slettet af modtageren.
I sms’en bad Pelle Pape om en vurdering af, om man skulle »lukke lortet« - altså lukke minkerhvervet ned.
»Isoleret er jeg slet ikke i tvivl om, at en sådan sms skal journaliseres. Den eneste undtagelse, jeg kan forestille mig, er, hvis det samme indhold er gengivet i en email, som er journaliseret, men det lyder jo mærkeligt,« siger Sten Bønsing, der også finder det underligt, hvis der ikke findes flere af den type eksempler.
På pressemødet onsdag sagde Mette Frederiksen, at hun ville have fået sms-beskeder journaliseret, hvis de var journaliseringsegnede. Men det var der ikke en eneste, der havde været, sagde hun.
Sten Bønsing påpeger, at journalisering er en forudsætning for at kunne lave ordentlig sagsbehandling i det offentlige. Dels fordi der kan være flere medarbejdere om at håndtere en sag, dels fordi den enkelte sagsbehandler kan have behov for at dykke ned og se, hvad der er sket på sagen tidligere.
»Hvis der er tale om en systemfejl (at man ikke journaliserer, red.), så er det et problem, for det er en forudsætning for, at man kan behandle sager korrekt,« siger han.
Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Statsministeriet.