Ekspert: Derfor kan slettede sms'er i minksagen være et »kæmpe problem«

Statsminister Mette Frederiksen har gjort det.

Hendes departementschef Barbara Bertelsen har gjort det.

Og også Frederiksens stabschef og tidligere særlige rådgiver, Martin Justesen, har gjort det.

Slettet sms-beskeder i minksagen fra november sidste år som led i en automatisk rydning af gamle beskeder.

Dermed har Minkkommissionen tilsyneladende ikke kunnet få udleveret sms’er fra nogle af sagens nøglepersoner i Statsministeriet.

Ifølge professor og ekspert i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, er automatisk sletning af sms-beskeder ikke i sig selv i strid med reglerne. Det kan for eksempel være fornuftigt ud fra et sikkerhedssynspunkt, at gamle beskeder ikke opbevares på en mobiltelefon i årevis, mener han.

Men det helt afgørende er, om relevante beskeder bliver journaliseret før sletning, så de gemmes og kan findes igen, understreger han. Ellers risikerer vigtige dele af en sag at forsvinde.

»Jeg kan se et kæmpe problem, hvis ikke man er opmærksom på, at sms-beskeder kan indeholde oplysninger, som skal journaliseres,« siger Sten Bønsing.

Advokat og mediejurist ved Danmarks Journalisthøjskole Vibeke Borberg er enig:

»Problemet ligger i, hvis noget burde have været journaliseret og ikke er blevet det. Det er selvfølgelig problematisk, hvis man ikke kan få fat i en korrespondance, som burde have været gemt,« siger hun.

En korrekt journalisering af sms-udvekslinger kræver, at man slavisk tager stilling til det konkrete indhold af beskederne og vurderer, hvad der falder inden for reglerne for journaliseringspligten, påpeger eksperterne.

Det er uvist i hvilken grad Mette Frederiksen og hendes topembedsmænd har vurderet og journaliseret de enkelte sms-tråde før sletning, men Statsministeriet har i et skriftligt svar til Jyllands-Posten oplyst, at:

»Det er i overensstemmelse med gældende regler, hvis medarbejdere, f.eks. af hensyn til informationssikkerhed, lagringskapacitet, overblik etc., løbende, herunder automatisk efter en bestemt periode, sletter materiale fra deres telefoner, så længe journaliseringspligten iagttages.«

Den udlægning er Sten Bønsing enig i.

»Man må så tro eller håbe, at de laver den vurdering undervejs,« siger Bønsing med henvisning til journaliseringspligten.

Automatisk sletning

BT afslørede tirsdag, at Mette Frederiksens stabschef i Statsministeriet, Martin Justesen, ikke længede lå inde med en sms-samtale fra de centrale dage under minkskandalen i november sidste år, hvor det stod klart, at der ikke var lovhjemmel til Mette Frederiksens beslutning om at aflive alle landets mink.

Det drejer sig om en sms-samtale mellem Martin Justesen og daværende fødevareminister Mogens Jensens (S) særlige rådgiver.

Korrespondancen handlede formentlig om, hvordan Mogens Jensen i en presseudtalelse skulle håndtere det stigende pres, han var kommet under, efter i flere dage at have givet modstridende forklaringer i minksagen.

Statsministeriet understreger i dets skriftlige svar, at der ikke er tale om en målrettet sletning af beskederne. Martin Justesens mobiltelefon er derimod indstillet til automatisk at slette alle sms-beskeder efter en bestemt periode.

Onsdag rykkede sagen endnu højere op i systemet, da Minkkommissionen oplyste til henholdsvis TV 2, Berlingske og Politiken, at også sms-beskeder fra statsminister Mette Frederiksen og hendes departementschef Barbara Bertelsen fra dagene omkring mink-pressemødet 4. november er blevet slettet.

Til TV 2 oplyser Minkkommissionen, at sms’er fra statsministerens telefon slettes automatisk efter 30 dage..

Det samme gælder for ledende embedsmand i Statsministeriet Pelle Papes telefon..

Alle fire skal afhøres i Minkkommissionen senere på året, og kommissionen forsøger nu at få gendannet de slettede beskeder.

I Barbara Bertelsens tilfælde er flere opsigtsvækkende sms’er allerede kommet frem i kommissionen, men kun fordi modtageren havde gemt dem.

Det siger Ombudsmanden

Reglerne om journalisering skal blandt andet sikre, at borgere og journalister efterfølgende kan søge aktindsigt i dokumenterne.

Myndigheder har derfor pligt til at journalisere dokumenter som er »modtaget, afsendt eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed,« fremgår det af Ombudsmandens hjemmeside.

Pligten gælder også, hvis dokumentet »har betydning« for en sag eller »sagsbehandlingen i øvrigt«. Det er underordnet, om der er tale om skriftlige dokumenter, e-mails eller sms’er.

»En sms-besked eller e-mail vil f.eks. være omfattet af dokumentbegrebet, hvis den indeholder notatpligtige oplysninger,« fremgår det.

Sms-beskeder og e-mails kan dog også være undtaget journaliseringspligten, hvis de har »formløs karakter.«

»Om det er tilfældet, vil bero på en konkret vurdering af indholdet og karakteren af den enkelte sms-besked eller e-mail sammenholdt med indholdet og karakteren af den sag, som de vedrører,« skriver Ombudsmanden.

Ifølge Statsministeriets vurdering er en sms-korrespondance som dén, der fandt sted mellem Martin Justesen og Mogens Jensens særlige rådgiver tilbage i november sidste år »typisk« ikke omfattet af journaliseringspligten.

»Korrespondance mellem to medarbejdere i forskellige ministerier om et udkast til en presseudtalelse fra en minister [vil ]typisk ikke være journaliseringspligtig,« skriver ministeriet.

Også dén udlægning er Sten Bønsing umiddelbart enig i.

»Jeg tror, Statsministeriets vurdering er rigtig. Et udkast til en pressemeddelelse er nok ikke en administrativ sag, som er journaliseringspligtig. Det vil jeg tro,« siger han.

Minkkommissionens afhøringer fortsætter torsdag og fredag.