Danmark vil have EU til at betale for hegn ved ydre grænser

I ly af skoven og nattens mørke forsøger migranter for tiden at krydse grænsen fra Hviderusland til EU-lande som Litauen, Letland og Polen.

Den situation viser, at landene har behov for flere værktøjer til at håndtere migranter.

Det mener udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Han og 11 af hans EU-kolleger har derfor sendt et brev til EU-Kommissionen, hvori de opfordrer til, at landene skal have mulighed for at iværksætte ”ekstraordinære initiativer”.

- Et af de værktøjer skal gøre muligt at bygge fysiske barrierer for eksempel murer eller hegn, og EU skal være med til at finansiere det.

- Det er jeg rigtig glad for at se, at der faktisk er en hel del europæiske lande, der er enige med os i, siger Mattias Tesfaye i forbindelse med et møde i EU, hvor han og hans kolleger drøfter situationen ved de ydre grænser.

Ifølge Tesfaye har flere af de lande, der vogter EU’s ydre grænse, givet udtryk for, at de har brug for eksempelvis en mur for at sikre effektiv grænsekontrol.

Han understreger, at der ”ikke skal bygges en meter mur mere end nødvendigt”. Og at fysiske barrierer ikke betyder, at døren til EU er lukket.

- Det betyder, at man skal gå hen til en formel grænseovergang og bede om at få adgang til territoriet ved at vise et pas eller et visum eller ved at indgive ansøgning om asyl.

- Vi skal undgå, at folk i tusindvis selv beslutter, hvilken grænse de vil krydse, og hvilket europæisk land de vil tage hen til.

- Det var det, der skete i 2015. Det var et gigantisk kontroltab for demokratiet. Og det skal vi ikke tilbage til, siger Tesfaye.

De øvrige underskrivere af brevet til EU-Kommissionen er Østrig, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Ungarn, Litauen, Letland, Polen og Slovakiet.

Og fysiske barrierer bliver altså i brevet fremhævet som et ”effektiv middel til at beskytte grænserne, som er i hele EU’s interesse”.

Derfor bør EU’s budget støtte sådanne tiltag, lyder opfordringen.

- Man kan ikke bare selv beslutte sig for, hvor i skoven man vil krydse grænsen til Litauen for eksempel og bevæge sig videre mod Polen eller Tyskland.

- Der er ikke fri indvandring. Det har der aldrig været juridisk, men det har der været de facto. Og nu skal vi hen til, at der også de facto ikke er fri indvandring til Europa, siger Mattias Tesfaye.

/ritzau/