DF-lokalformand opfordrer Pia Kjærsgaard til tage formandsposten

Formanden for Dansk Folkeparti i Gentofte mener, at Pia Kjærsgaard igen bør overtage partiets formandspost.

Artiklens øverste billede
Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. Arkivfoto: Jens Dresling

Pia Kjærsgaard bør på weekendens landsmøde i Dansk Folkeparti overtage formandsposten fra Kristian Thulesen Dahl, mener formanden for partiets lokalforening i Gentofte, Rita Rahbek.

Det siger hun torsdag til både Ekstra Bladet og Berlingske.

Pia Kjærgaards var i 1995 med til at stifte partiet. Hun er også den eneste, der har været formand for partiet ud over Kristian Thulesen Dahl.

Rita Rahbek er af Ekstra Bladet blevet spurgt, om hendes ord er ”en direkte opfordring til, at hun (Pia Kjærsgaard, red.) skal tage over som formand op til årsmødet”.

Til det svarer Rita Rahbek helt kort:

- Ja.

Af Berlingske bliver hun spurgt, om hun er træt af Kristian Thulesen Dahl som formand.

- Det vil jeg ikke sige til dig, for jeg er den type, der til enhver tid er loyal mod den siddende formand. Det vil jeg altid være, og Kristian er et fantastisk menneske. Jeg holder meget af Kristian, svarer Rita Rahbek til Berlingske.

- Men som formand - det er nok ikke hans force, må man sige. Jeg vil slet ikke sige noget negativt om Kristian, fordi jeg kan rigtig godt lide ham, men jeg tænker, at det bedste for DF må være Pia.

Til Berlingske giver Rita Rahbek udtryk for, at hun også kan støtte en ordning, hvor Pia Kjærsgaard overtager formandsposten og varetager den, indtil der er faldet en afgørelse i den verserende sag mod partiets politiske næstformand, Morten Messerschmidt.

Også Finn Rudaizky, der er medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Dansk Folkeparti, er klar til at bakke op om Pia Kjærsgaard som formand.

- Hvis Pia Kjærsgaard gerne vil, synes jeg, det er en alletiders idé.

- Jeg tror, det ville være godt for partiet, hvis hun tog et år, siger han til Berlingske.

Dansk Folkeparti skal i weekenden afholde årsmøde. Op til årsmødet er det ikke kun formandsposten, der har været talt om.

Martin Henriksen, der tidligere har været medlem af Folketinget og udlændingeordfører for partiet, har åbent talt om uenigheder i partiet om linjen i udlændingepolitikken.

Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan han i en video har kaldt det ”totalt uforståeligt”, at partiet ikke taler mere om en ”omfattende hjemsendelsespolitik”.

Den åbne snak om uenighederne har udløst kritik fra blandt andet det tidligere medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti Anders Vistisen.

Både Martin Henriksen og Anders Vistisen er medlemmer af partiets hovedbestyrelse. Og begge er på valg i weekenden.

I alt er tre medlemmer i hovedbestyrelsen på valg. Alle de tre nuværende indehavere af pladserne stiller op. Men på forhånd har flere kandidater meldt sig. Et kampvalg om pladserne i hovedbestyrelsen er derfor uundgåeligt.

Efter Martin Henriksens beskrivelser af uenighederne i partiet kastede også Pia Kjærsgaard sig ind i opgøret. Hun afviste over Berlingske Henriksens gengivelse af uenigheder:

- Hvis der er fløje, så vil jeg sige, at Martin Henriksen repræsenterer en meget lille bitte fløj i Dansk Folkeparti, som jeg ikke kender noget til, sagde hun.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.