Han jager gamle beviser i Rigsarkivet for at få ret til tidlig pension: »Det hele er så grotesk«
Ansøgere til Arne-pensionen melder om et bureaukratisk papirhelvede, og i Rigsarkivet vælter det ind med henvendelser fra folk, der vil have gamle oplysninger om deres arbejdsliv. Det lød så flot, men det er helt ad helvede til, lyder kritikken.
Alting lød så godt, syntes den 62-årige Lennart Jensen, da han hørte om Socialdemokratiets forslag til det, der sidenhen er blevet døbt Arne-pensionen.
De, der var begyndt tidligt på arbejdsmarkedet, skulle have lov til at trække sig tidligere tilbage. Det skulle være en rettighed, så seniorer ikke behøvede at stå med hatten i hånden hos kommunen, nedslidte…