Rasmus Prehn går stadig efter en bred landbrugsaftale

Det er stadig regeringens ambition at lande en landbrugsaftale over midten. Det siger landbrugsministeren, efter at de blå partier har præsenteret et samlet landbrugsudspil.

Artiklens øverste billede
Landbrugsminister Rasmus Prehn vil stadig arbejde for en bred aftale om landbruget.Arkivfoto: René Schütze / Ekstra Bladet

»Danskerne fortjener, at der er en bred klimaaftale om landbrug.«

Sådan siger landbrugsminister Rasmus Prehn til Jyllands-Posten, efter at Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance fredag har præsenteret et landbrugsudspil, der ifølge de blå partier skal få de igangværende forhandlinger om en klimaaftale for landbruget ud af et dødvande. Dermed lægger regeringen op til at fortsætte landbrugsforhandlingerne med de blå partier, selvom Enhedslisten og De Radikale mener, at det må være på tide at sætte oppositionspartierne stolen for døren.

Forhandlingerne har været i gang siden april og tæller indtil videre over 60 forhandlingsmøder - indtil videre stadig uden, at det har ført til en aftale. I et nyt landbrugsudspil fra de fem borgerlige partier lægges der op til, at der skal bruges yderligere 6,3 milliarder kroner i forhold til de 22,6 milliarder, som regeringen i begyndelsen af september satte som forhandlingsramme.

Står det til de blå partier, skal pengene bruges til at udtage mere lavbundsjord. Konkret vil de fem blå partier udtage 100.000 hektar lavbundsjord, hvilket er 12.000 hektar mere, end regeringen lægger op til.

Forslaget om at tage 100.000 hektar lavbundsjord ud af drift blev allerede præsenteret af Jakob Ellemann-Jensen i februar 2019, da han selv var landbrugs- og fødevareminister. Også Enhedslisten og SF har tidligere støttet forslaget.

Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, hvordan fagfolk kalder det urealistisk at udtage så mange hektar lavbundsjord.

»Gu’ er det ej realistisk. Det er kun på papiret, at det er muligt at tage så mange hektar lavbundsjorde ud af drift inden 2030,« lød det for eksempel fra Jørgen E. Olesen, professor og leder af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, da Jyllands-Posten spurgte ham til forslaget i begyndelsen af 2021.

Lavbundsjorde udtages ved, at man oversvømmer området med 20-30 cm. vand, hvorved man binder CO2 til jorden. Udfordringen med at udtage 100.000 hektar er blandt andet, at lavbundsområderne ligger pletvis rundt omkring. Det vil altså være mange bække små, og der kan være steder, hvor det ikke kan lade sig gøre, fordi der for eksempel ligger et hus eller en vindmølle i nærheden.

I regeringen kalder landbrugsminister Rasmus Prehn de borgerliges forslag for et »tryllenummer« og »ren retorik«. Han mener, at man gennem utallige møder har fået afklaret, at det er urealistisk at udtage så store mængder lavbundsjord.

Intet bindende reduktionsmål for landbruget

Generelt mener Rasmus Prehn, at de borgerliges udspil taler sig længere væk fra en aftale med regeringen. Regeringen savner - ligesom Enhedslisten, SF og Radikale Venstre - et bindende klimamål for landbruget i de blå partiers landbrugsudspil.

SF’s landbrugsordfører, Rasmus Nordqvist, kalder det en »dealbreaker«, hvis der ikke kommer et »ambitiøst bindende reduktionsmål« for landbruget, mens ministeren finder det »rimelig afslørende«, at de blå partier ikke har taget det med.

»Når man har været et halvt år undervejs med et udspil. Man har haft adskillige tekniske gennemgange og 63 forhandlingsmøder. Når man så vælger ikke at skrive et bindende klimamål ind, så er det jo enten fordi, man ikke prioriterer det eller ikke kunne blive enige i blå blok,« siger Rasmus Prehn.

Jeg har det mandat, jeg har. Jeg har nogle møder i kalenderen, og jeg prøver at passe mit arbejde ved at nå et kompromis

Landbrugsminister Rasmus Prehn

Hos De Konservative svarer klima- og erhvervsordfører Mona Juul, at hun er glad for, at man har kunnet samle fem blå partier om et fælles udspil, men at det naturligvis har krævet kompromisser.

»Vi er på ingen måder afvisende over for et reduktionsmål, men jeg er mere optaget af, hvad der skal give reduktionerne, end hvad målet præcist er,« siger den konservative forhandler, der mener, at det væsentligste i udspillet er signalet om flere penge.

Netop pengene - ønsket om 6,3 milliarder kroner mere at forhandle om - har splittet den blå blok og giver kant til regeringen.

Kristendemokraternes formand, Isabella Arendt, fortæller, at partiet har været med i udarbejdelsen af de øvrige blå partiers forslag. Hun er i grove træk meget enig, men dels har Kristendemokraterne savnet et bindende reduktionsmål, og dels er partiet uenig i finansieringen. Derfor står partiet udenfor.

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance vil nemlig finde de 6,3 milliarder ved at genindføre to udlændingestramninger, som den nuværende regering har afskaffet. Det drejer sig først og fremmest om, at udenlandske studerende selv skal betale for deres danskundervisning, mens partierne for det andet foreslår, at man skal have opholdt sig minimum en årrække i Danmark, før man får ret til dagpenge.

Begge forslag er Kristendemokraterne uenig i, omend man er enig i behovet for flere penge.

Udsigten til flere penge i forhandlingslokalet kan dog synes svær. Landbrugsminister Rasmus Prehn siger, at regeringen lægger til grund, at man kan klare sig inden for den nuværende ramme på 22,6 milliarder kroner.

»Det mandat, jeg har i forhold til den økonomiske ramme, det er stadig det samme. Det har jeg sagt hele vejen igennem. Jeg har det mandat, jeg har. Jeg har nogle møder i kalenderen, og jeg prøver at passe mit arbejde ved at nå et kompromis,« siger Rasmus Prehn.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen