Regeringen vil skære over 4.000 kr. i nyuddannedes dagpenge

Nyuddannede arbejdsløse uden børn skal have lavere dagpenge.

Til gengæld skal personer, der mister jobbet efter flere års arbejde, have en højere sats den første tid som arbejdsløs.

Justeringen skal – hvis den virker efter hensigten – motivere unge til hurtigere at komme i job efter endt uddannelse. Også selvom det første job ikke nødvendigvis bliver drømmejobbet.

Sådan lyder ét af flere elementer i regeringens reformudspil, som statsminister Mette Frederiksen præsenterer tirsdag formiddag.

»Det er et udspil, som er både økonomisk ansvarligt og socialt retfærdigt. Som først og fremmest får flere danskere i arbejde og samtidig gør vores land rigere, grønnere og dygtigere,« siger hun på et pressemøde i Statsministeriet, hvor hun er flankeret af finansminister Nicolai Wammen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Mette Frederiksen finder det problematisk, at unge nyuddannede i dag kan gå direkte fra SU til den væsentligt højere dagpengeydelse, når de færdiggør deres uddannelse.

»Vi spørger os selv – og vil også gerne spørge jer andre – om det er helt rimeligt? Vi mener det ikke.«

»Nyuddannede har lige fået en god uddannelse. Den skal bruges på arbejdsmarkedet. Ikke i arbejdsløshedskøen,« siger hun.

Lavere dimittendsats

Derfor skal der altså skæres i den offentlige ydelse, lyder det.

Nyuddannede unge under 30 år og uden børn er berettiget til en særlig dagpengesats kaldet dimittendsatsen. Den er i dag på 71,5 procent af den højeste dagspengesats, svarende til 13.815 kr. om måneden før skat.

Det beløb foreslår regeringen nu at sænke til 9.500 kr.

For nyuddannede over 30 år, som ikke er forsørgere, skal beløbet sænkes til 12.000 kr. om måneden.

Desuden vil regeringen halvere den ordinære dagpengeperiode for dimittender fra to til ét år.

Regeringen vil ikke ændre dagpengene for nyuddannede, som er forsørgere.

Til gengæld foreslår regeringen, at den maksimale dagpengesats for ledige, der har været på arbejdsmarkedet i en årrække, skal hæves med ca. 5.000 kr. de første tre måneder efter, den ledige har mistet jobbet. Derefter falder beløbet igen til den sats, der er i dag.

»Det giver en tryghed og en fortsat stabilitet på arbejdsmarkedet og for det danske samfund,« begrunder Mette Frederiksen, som med udspillet sætter en streg under det socialdemokratiske mantra om at ret (til ydelser) og pligt (til at arbejde) skal følges ad:

»Vi skal aflive en lidt sejlivet myte, som er ved at opstå. Nemlig at det nødvendigvis skal være lystbetonet at gå på arbejde,« siger hun, men skynder sig dog at tilføje, at det selvfølgelig er dejligt, hvis arbejdet er drevet af lyst en gang imellem.

Peter Hummelgaard fastslår, at manøvren ikke er en spareøvelse. De penge, der spares ved at sænke dagpengene til de nyuddannede, bliver »geninvesteret« i det bredere dagpengesystem, siger han.

Regeringen vil også øge beskatningen på aktiegevinster og skrue op for kravene til nydanskere, så alle med et integrationsbehov fremover skal være omfattet af kravet om 37 timers arbejdspligt som forudsætning for at få kontanthjælp.

Samtidig vil Socialdemokratiet gøre det mere attraktivt for unge at have et job ved siden af studierne. Det månedlige fribeløb, der kan tjenes ved siden af SU’en, skal hæves med 4.000 kr. om måneden, foreslår regeringen.

Kritik af finanslovsudspil

Det er kun godt en uge siden, at regeringen præsenterede et finanslovsforslag, som fik kritik for at levere nul nye hænder til arbejdsmarkedet, selvom erhvervslivet efterspørger arbejdskraft.

Regeringens mål med reformudspillet er at øge arbejdsudbuddet de kommende år – altså antallet af personer, der står til rådighed på arbejdsmarkedet. Ifølge regeringens beregninger vil det samlede katalog af forslag øge beskæftigelsen med 10.500 fuldtidspersoner i 2030.

Håbet er at de kommende forhandlinger kan munde ud i en bred aftale, understreger Mette Frederiksen.

Men allerede før pressemødet i Statsministeriet er afsluttet udtrykker to af regeringens støttepartier - SF og Enhedslisten - kritik af forringelserne af dimittendsatsen.

»Det er for mig at se fuldstændig tåbeligt af socialdemokraterne at komme med et forslag, som vil gøre de nyuddannede meget fattigere og undergrave trygheden på arbejdsmarkedet, som er et fundament for vores velfærdssamfund,« siger Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen i en skriftlig kommentar.

Sænkelsen af dimittendsatsen er ellers klart dét forslag i regeringens katalog, som giver flest ekstra hænder på arbejdsmarkedet. Nemlig 5.500 fuldtidspersoner i 2030, ifølge regeringens beregninger.

Forkortelsen af dagpengeperioden for dimittenddagpengemodtagere bidrager med yderligere 4.150 fuldtidspersoner i 2030.

Uden den lavere dimittendsats og den forkortede dagpengeperiode er reformudspillet således ikke i nærheden af at skaffe de godt 10.000 ekstra beskæftigede.