Det ved vi om den danske evakueringsindsats fra Afghanistan

Udenrigsministeriet mangler stadig at evakuere et ukendt antal danskere og afghanere ansat i dansk tjeneste. Jyllands-Posten forsøger at give dig svar på fire centrale spørgsmål.

Artiklens øverste billede
Franskmændene har evakueret både franskmænd og afghanere, der har arbejdet for Frankrig. Her ses de ventende med deres bagage i Kabul Lufthavn. Photo by STR / AFP

De danske myndigheder arbejder i disse timer på at evakuere et ukendt antal danskere og afghanere, som har arbejdet for Danmark i Afghanistan.

Jyllands-Posten forsøger at give dig svar på nogle af de vigtigste spørgsmål om evakueringen - med forbehold for, at der er mange ubekendte.

Hvem skal evakueres?

Danske statsborgere, der opholder sig i Afghanistan, og afghanere, der har været ansat på den danske ambassade i Kabul har ret til at blive evakueret.

Det er dog uvist, hvor mange det drejer sig om.

Mandag oplyste udenrigsminister Jeppe Kofod, at 10 danskere havde skrevet sig på danskerlisten, som er en liste, hvor danskere frivilligt kan oplyse om deres ophold i et land.

Det er derfor muligt, at der opholder sig danskere i landet, som ikke har skrevet sig på listen.

Folketinget aftalte i sidste uge at evakuere 45 afghanere, der var ansat på den danske ambassade, og deres familier, som frygter repressalier fra Taliban for deres arbejde.

Pakistans udenrigsminister, Shah Mahmood Qureshi, har derudover fortalt, at den pakistanske regering hjælper med evakueringen af 431 afghanere til Danmark.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har bekræftet, at den danske stat samarbejder med Pakistan om evakueringen, men ministeren ønsker ikke at kommentere sin pakistanske kollegas udtalelse.

Hvor befinder de sig?

De udsendte medarbejdere på Danmarks ambassade i Kabul blev natten til søndag flyttet til Kabuls lufthavn.

Jeppe Kofod sagde mandag, at der stadig befandt sig danskere i Afghanistan. Der er ikke kommet nye oplysninger frem om deres opholdssted, men danske myndigheder arbejder fortsat på at evakuere danskere og dansk-ansatte afghanere i Kabul.

Forsvarsministeriet skrev mandag i en SMS til Jyllands-Posten, at personerne i første omgang bliver evakueret til lande i nærområderne.

Hvordan skal de evakueres?

Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet ønsker ikke at komme med detaljer om evakueringen med henvisning til sikkerheden.

Mandag aften forsøgte et dansk militærfly at lande i Kabul lufthavn, men måtte vende om, da der pga. kaos i lufthavnen var blevet lukket for ind- og udrejse.

Udenrigsministeriet oplyser til Jyllands-Posten, at man vil forsøge at lande igen i Kabul i dag, efter at lufthavnen igen er blevet åbnet.

Som tidligere beskrevet spiller Pakistan også en rolle i evakueringsarbejdet.

Ifølge Flightradar24, der er en tjeneste til at overvåge flytrafik, er to SAS-fly fra Kastrup Lufthavn landet i Islamabad, der er Pakistans hovedstad, i nat.

Desuden landede et fly fra selskabet DAT mandag eftermiddag dansk tid i Islamabad.

TV 2 har talt med DAT’s direktør, Jesper Rungholm, der er pilot. Han bekræfter, at han opholder sig i hovedstaden, men har ikke yderligere kommentarer.

Hvordan er situationen i lufthavnen i Kabul?

Tirsdag morgen blev der igen åbnet for, at fly kan flyve til og fra lufthavnen i Kabul. Alle flyvninger blev mandag sat i bero af sikkerhedsmæssige årsager, fordi hundredvis af civile i løbet af dagen indtog landingsbanen i et desperat forsøg på at blive evakueret.

Videoer på det sociale medie Twitter viste, hvordan afghanere forsøgte at klamre sig til et amerikansk transportfly, mens det var i gang med at lette.

Syv personer har mistet livet i lufthavnen under de kaotiske tilstande ifølge amerikanske myndigheder.

Reuters berettede tirsdag morgen, at start- og landingsbanen i lufthavnen i Kabul nu er fuldstændig rømmet for menneskemængder.

USA kontrollerer stadig flytrafikken og sikkerheden i lufthavnen, alt imens bevæbnede medlemmer af Taliban står rundt om lufthavnen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.