Skyldig til det modsatte er bevist. Men er Messerschmidt først skyldig, hvis han dømmes i landsretten?

Næstformand Morten Messerschmidt kan foreløbigt blive i Dansk Folkeparti og bevare sine poster, lyder det fra formand Kristian Thulesen Dahl ovenpå, at Messerschmidt fredag modtog en dom på seks måneders betinget fængsel for EU-svig og dokumentfalsk.

For mens Thulesen Dahl anerkender, at byretten kendte Messerschmidt skyldig, så påpeger han i samme ombæring, at sagen nu er anket, og at man »i vores land er uskyldig, indtil det modsatte er bevist«.

»Morten blev desværre kendt skyldig. Men han ankede på stedet og ønsker Landsrettens vurdering af sagen. Det er han i sin gode ret til, og Landsretten kan sagtens komme til et andet resultat end byretten. I vores land er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Og når Morten har ønsket at anke til Landsretten, er det først, når Landsretten har vurderet sagen, at vi har et endeligt resultat,« skrev Kristian Thulesen Dahl i et opslag på Facebook, hvor han desuden understregede, at »Morten selvfølgelig også kan fortsætte sit politiske arbejde i Dansk Folkeparti«.

Men hvad siger juraen? Er man uskyldig, når man er blevet dømt, men har valgt at anke?

»Hvis man ser juridisk på det, er han teknisk set ikke uskyldig. Politik har jo sin egen logik, men jeg ville ikke bruge termen uskyldig,« vurderer professor i retsfilosofi ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller.

»Tre dommere har været enige om at give ham en dom,« uddyber juraprofessoren.

Morten Messerschmidt blev dømt for at have fået EU-partialliancen Meld til at finansiere dele af Dansk Folkepartis sommergruppemøde i 2015 ved at foregive, at sommergruppemødet fandt sted på samme tid som en EU-konference. Derfor blev han kendt skyldig for både svig og dokumentfalsk.

Han ankede dog straks dommen med et håb om frifindelse i landsretten. Dermed forelægger der ikke en endelig dom, understreger Sten Schaumburg-Müller.

»Man har altid mulighed for at få prøvet sin sag ved to instanser i et retssamfund, og det sker, at landsretten omstøder domme og frifinder personer, der har fået en dom i byretten. Så der er en chance for, at han ender med at blive dømt uskyldig,« siger han og peger på den tidligere PET-chef Jakob Scharf, som i forbindelse med en bogudgivelse i byretten blev dømt fire måneders betinget fængselsstraf for at bryde sin tavshedspligt, men landsretten frifandt ham i langt de fleste anklagepunkter, og han slap derfor med et par enkelte dagbøder.

Professor i strafferet Jørn Vestergaard, mener at det er forkert at påstå at Messerschmidt er uskyldig.

»Det er egentlig misvisende at påstå, at en person, som er fundet skyldig i byretten og derefter har anket dommen, er uskyldig. Sådan har byretten jo i hvert fald ikke bedømt beviserne i sagen,« siger han.

Omvendt bør han betragtes som uskyldig, når ankesagen begynder.

»Juridisk set er det sådan, at en enhver anklaget skal anses for uskyldig, indtil den pågældendes skyld måtte være blevet bevist i overensstemmelse med loven. Det kalder man i strafferetten for princippet om uskyldsformodningen, som skal bidrage til at sikre en retfærdig rettergang. Princippet gælder selvsagt også under en ankesag, hvor det fortsat er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden. Princippet er fast antaget i dansk ret og er bl.a. fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.«

Om Morten Messerschmidts fremtid i Dansk Folkeparti har hovedpersonen sagt til DR:

»Denne dom er jo ikke endelig, fordi den er anket, og derfor har jeg stadig tænkt mig at bestride mine politiske hverv,« sagde han fredag.

Jyllands-Posten har været i kontakt med Dansk Folkepartis presseafdeling, som skriver, at Kristian Thulesen Dahl ikke har yderligere kommentarer.