Enhedslisten vil have kortere arbejdsuge på finansloven

På finansloven for 2022 skal der afsættes penge til et forsøg med en arbejdsuge på 30 timer, mener EL.

Artiklens øverste billede
Enhedslisten vil igangsætte et forsøg, hvor udvalgte kommunalt ansatte får en 30 timers arbejdsuge. Det er et forslag til finansloven for næste år. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Enhedslisten går ind til efterårets finanslovsforhandlinger med et krav om, at der skal afsættes 50,5 millioner kroner til et forsøg med en arbejdsuge på 30 timer.

Det fortæller Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velásquez.

- I årtier har vi haft en umættelig vækst og produktivitet, som er gået ud over det gode liv. Og selv i det offentlige har konkurrencestaten presset medarbejderne så hårdt, at det ikke er unormalt at se folk gå ned med stress.

- Det går både ud over vores arbejdsmiljø generelt, men det rammer også vores samfund, siger hun.

50 millioner skal gå til, at op til 40 ansatte i ti kommuner kan arbejde 30 timer om ugen uden at gå ned i løn, og uden der kommer færre kolleger.

En halv million skal gå til vurdering og afrapportering af forsøgets resultater.

Forsøgsperioden skal være på to år, og der skal løbende måles på blandt andet trivsel, arbejdsmiljø og både psykisk og fysisk sundhed hos de ansatte.

- Det her er et af vores vigtige krav til finansloven, siger Victoria Velásquez.

Går projektet godt, skal det bredes ud, mener Enhedslisten.

- Vi håber, at flere kommuner vil lade sig inspirere til at indføre det og måske også andre steder i det offentlige, siger beskæftigelsesordføreren.

Socialdemokratiet er knap så overbevist om, at forsøget skal på finansloven.

- Vi anerkender, at det er et ønske fra Enhedslisten, men jeg tror ikke, at det bliver et socialdemokratisk ønske til finansloven, siger Henrik Møller, der er partiets beskæftigelsesordfører.

- Vi vil gerne have, at det er drevet af arbejdsmarkedets parter og ikke politisk drevet.

Han fastslår dog, at man bør følge udviklingen i kortere arbejdsuger, og mener også, at der kan være nogle perspektiver i det.

Det er ikke første gang, at en kortere arbejdsuge er på den politiske dagsorden.

I 2015 foreslog Alternativet, at man satte arbejdsugen ned til 30 timer, og at de ansatte skulle gå tilsvarende ned i løn.

Enhedslisten har også i 2016 præsenteret et regnestykke, der viser, hvordan man får råd til en arbejdsuge på 30 timer.

I deres model ville lønmodtagere ved fremtidige overenskomstforhandlinger kunne veksle højere løn til kortere arbejdstid.

Den model skulle indfases over de næste 21 år.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.