En håndbog, et kursus og millioner til konsulenter: Tvungne dagtilbud stod klar, men børnene udeblev
Et politisk flertal fik en kontroversiel idé. Konsulenter fik millioner, en håndbog blev skrevet, kurser blev afholdt, og kommunerne gjorde sig klar. Men to år senere står tvungne dagtilbud for børn i udsatte boligområder tomme i en stribe kommuner. En succeshistorie, fastholder et af partierne bag opfindelsen.
En læk ramte Christiansborg i maj 2018 efter måneders politiske forhandlinger om en aftale, der skulle få småbørn i udsatte boligområder ud af lejlighederne og ind i de danske daginstitutioner.
Et internt regeringsnotat var undsluppet forhandlingerne og redegjorde i detaljer for planerne om et nyt tvungen dagtilbud for etårige børn i udsatte boligområder…