Tesfaye: Asylansøgere har ikke krav på ophold i velfærdsstat

Lande, der er i spil som modtageland for danske asylansøgere, skal kunne garantere menneskerettigheder.

Artiklens øverste billede
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye siger tirsdag, at regeringen er i dialog med fem til ti lande om at have et modtagecenter for personer, der ønsker asyl i Danmark.

Regeringen vil ikke sige hvilke, men Mattias Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen har netop besøgt Rwanda.

Læs her fem spørgsmål til Mattias Tesfaye om, hvad regeringen har i tankerne.

Hvad er kravene til de lande, I overvejer til at have et modtagecenter?

- Det skal være et land, hvor menneskerettighederne er garanteret. Folk, der banker på Danmarks dør og søger beskyttelse, har ikke krav på at få et ophold i en velfærdsstat.

- Men de har krav på, at de ikke bliver udsat for menneskerettighedskrænkelser. Så det skal vi kunne sikre og monitorere. Vi kan ikke eksportere ud af vores juridiske ansvar.

Hvad er I klar til at betale for, at et land opretter et dansk modtagecenter?

- På bundlinjen tror jeg, det vil være en besparelse for Danmark. Men det er ikke det, der er det afgørende. Det afgørende for os er, at vi vil kunne hjælpe langt flere flygtninge.

Vil Danmark betale et beløb per asylansøger i et modtagecenter, eller hvordan skal det strikkes sammen?

- De lande, vi er i dialog med, har flere forskellige ønsker. Det handler ikke så meget om økonomi. Det er mere investeringer, hjælp til grøn omstilling eller udviklingsbistand til at opbygge deres samfund.

- Det er ikke et spørgsmål om, at Danmark går til baglommen, betaler en masse penge, og så har vi ingen problemer. Det skal være et ægte partnerskab med et andet land, hvor vi også hjælper dem med deres problemer.

Så der vil være en direkte sammenhæng mellem, hvilke lande der får udviklingsbistand fra Danmark og hvilke, der siger ja til et modtagecenter?

- Det kan jeg ikke afvise. Vi bruger rigtig mange penge på udviklingsbistand, og det er vi stolte af. Men vi vil gerne bruge dem klogt og eksempelvis på folk, der har brug for beskyttelse.

- Så vi er i gang med at omlægge vores udviklingsbistand til at hjælpe flygtninge tættere på konflikterne. Vi har allerede taget de første skridt.

Er det ikke at tage lande som gidsel og sige, at hvis ikke de laver et modtagecenter, så vanker der ingen udviklingsbistand?

- Det er slet ikke sådan, jeg ser på det. Jeg ser på det sådan, at vi siger: ”Vi vil gerne hjælpe jer med at hjælpe flygtninge. Og hvis I vil hjælpe os med at etablere et asylsystem, hvor vi kan passe bedre på det danske samfund og sikre, at dem, der kommer hertil, faktisk er folk, der har brug for beskyttelse, så er det godt for alle”.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.