De stod til at blive danske statsborgere – så kom der pludselig en politisk aftale

De var meget, meget tæt på at blive danske statsborgere.

Men en uge før målstregen er kravene til statsborgerskab blevet strammet med øjeblikkelig virkning. Ændringen betyder, at 16 personer efter en langvarig ansøgningsprocess alligevel ikke får dansk statsborgerskab, oplyser udlændingeminister Mattias Tesfaye til Jyllands-Posten. Han fortæller også, at de 16 ikke får deres gebyr tilbage. Det er normalt på 3.800 kr.

De 16 personer falder for, at der indføres nultolerance over for kriminalitet, så alle fængselsdomme som udgangspunkt nu udelukker statsborgerskab for evigt. Stramningen gælder også betingede domme, hvor man ikke har været inde at afsone.

De 16 ansøgere har alle fået betingede domme for at bryde straffeloven, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til Jyllands-Posten. Ministeriet kommer ikke nærmere ind på, hvad det har gjort.

16 måneders ventetid

Statsborgerskab bliver på grund af en bestemmelse i grundloven givet via to årlige lovforslag, hvor alle nye statsborgere oplistes. Næste lovforslag ventes fremsat på torsdag, den 29. april, og omfatter knap 2.000 nye statsborgere. Her skulle 16 personer med betingede domme altså have stået, men pga. den nye aftale slettes de.

Sagsbehandlingstiden for statsborgerskab er i gennemsnit 16 måneder, så de nye krav gjaldt ikke, da de 16 personer søgte. Dengang kunne man godt få statsborgerskab, hvis man havde en ubetinget fængselsdom på under et år. Dog var der skrappere regler for personfarlig kriminalitet.

Den slags bagatelgrænser blev fjernet, da der tirsdag blev lavet en ny aftale om statsborgerskab – også kaldet for indfødsret – mellem regeringen, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance. Her var også andre stramninger, som først træder i kraft efter en overgangsperiode. Men kravene om nultolerance over for kriminalitet gælder altså allerede fra næste uges lovforslag.

Mattias Tesfaye, synes du, at det er i orden, at folk pludseligt og uvarslet kan hives af et lovforslag, der ville give dem fundamentale rettigheder?

»Hele systemet bygger på, at man betaler et gebyr, går til en prøve og indsender dokumentation. Men det er først, når Folketinget har tredjebehandlet lovforslaget, og man har trykket borgmesteren i hånden til en ceremoni, at man er dansk statsborger. Helt indtil da er der ingen garantier,« siger ministeren, som forklarer, at Folketingets Indfødsretsudvalg ofte træffer beslutninger om, hvem der skal være statsborgere.

»Der er hele tiden mennesker, som af det her udvalg bliver pillet af lovforslaget og puttet på lovforslaget. Det er et vilkår, som ikke ligner resten af vores forvaltning i Danmark, men det følger af grundloven. Det er svært rigtigt at kunne garantere folk noget. Men jeg medgiver, at det er ikke ret mange steder i Danmark, at man betaler et gebyr, og bagefter bliver man bare stoppet. Men det er, fordi det er en politisk beslutning,« lyder det fra Tesfaye, som tilføjer, at man i sager om blandt andet au pairs har givet gebyret tilbage til ansøgere, som på grund af corona fik afslag.

Får de her gebyret tilbage?

»Nej, de får ikke gebyret tilbage. For ligesom alle andre, der får afslag, så er det et vilkår i systemet, som det er skruet sammen.«

Er det ikke dårlig stil?

»Det er sådan, vores helt mærkværdige måde at tildele statsborgerskab fungerer på. Når jeg kalder det mærkværdigt, er det, fordi det er værd at bemærke, at vi har den helt særlige grundlovsbestemmelse, som historikere kan fortælle rækker helt tilbage til Struensee, og som engang imellem giver de her lidt anderledes situationer.«

Bryder principper

Ifølge Eva Ersbøll, seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder, er det problematisk at ændre reglerne for folk, der allerede har fået brev om, at de sættes på lovforslaget og dermed er så godt som danske statsborgere.

»Jeg mener ikke, at der kan være tvivl om, at det bryder med god lovgivningspraksis og almindelige retsstatsprincipper. Princippet om ikke at give bebyrdende lovgivning tilbagevirkende kraft plejer Danmark normalt at følge. Og bebyrdende lovgivning, det er det her jo mildest talt. Normalt skal folk have mulighed for at indrette sig efter det,« siger hun.

Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, er stærkt kritisk over for den øjeblikkelige ændring.

»Det er fuldstændig utilstedeligt. Det er borgere, der har opfyldt alle forudsætninger, men ganske få dage før de kommer på lovforslaget, siger man: ”Hov, vi har for resten ændret reglerne, det kan I ikke alligevel”. Fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det en håbløs situation at sætte folk i,« siger han:

»Det svarer til, at du har bestået køreprøven, men så siger kørelæreren: ”Hov, forresten, vi har ændret reglerne, så det kan du ikke alligevel, du skal starte forfra – og du skal i øvrigt betale for det en gang til.”«

V og K forsvarer

Både Venstre og De Konservative forsvarer straks-ændringen og henviser begge til, at det ifølge grundloven er Folketinget, der suverænt bestemmer, hvem der får statsborgerskab.

»Sådan er reglerne bare. Og når man så lægger oven i, at debatten i et år har raset om, hvorvidt fængselsdømte skal have statsborgerskab eller ej, og det har været meget dækket i medierne, så har jeg svært ved at se, at det skal komme som nogen overraskelse for nogen,« siger den konservative udlændingeordfører, Marcus Knuth, som tilføjer, at det er en vigtig stramning:

»Vi er fuldstændigt glødende imod, at folk med en fængselsdom skal have dansk statsborgerskab.«

Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, siger:

»Hvis man som udlænding kommer til Danmark og begår så alvorlig kriminalitet, at man får en fængselsdom, så har man ikke ret til at få dansk statsborgerskab. Derfor synes vi, at det er helt fair, at man skærper kravene for kriminalitet.«