Vælgerne er splittet om Støjberg skal for en rigsret

Flest mener, at Inger Støjberg skal stilles for en rigsret, men mange er stadig i tvivl, viser en måling.

Skal Inger Støjberg (V) for en rigsret?

Spørgsmål splitter vælgerne, ligesom det splitter Folketinget.

Det viser en Voxmeter-måling foretaget for Ritzau.

Her svarer 40 procent af vælgerne, at de mener Inger Støjberg skal stilles for en rigsret, mens 33 procent er imod.

Samtidig er 16 procent uafklaret på spørgsmålet.

Splittelsen overrasker ikke Rune Stubager, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han forsker i vælgeradfærd.

- Vi har ikke de underliggende tal her, men jeg vil tro, at der er en meget stærk sammenhæng mellem, hvilket parti de stemmer på, og hvad de svarer.

- Tallene illustrerer på den måde også det dilemma, de to store partier, Socialdemokratiet og Venstre, står i, når de skal beslutte sig for, om de støtter en rigsret eller ej. Det er et emne, der ikke er en klar vindersag, siger Rune Stubager.

De to partiers folketingsgrupper mødes forskellige tidspunkter torsdag, hvor de skal diskutere i gruppen, om de ønsker en rigsretssag. Det samme gør De Konservatives folketingsgruppe.

Hvis Venstre eller Socialdemokratiet stemmer for, vil der være flertal for en rigsretssag.

Og hvad de to partier ender med at beslutte vil få betydning for vælgernes holdning til spørgsmålet.

- En ting er, hvad vælgerne måtte sige, før en beslutning er truffet. Men det er også sådan, at vælgerne i et vist omfang kan overtales til at mene noget andet, hvis deres parti kommer med gode argumenter for at ændre holdning, siger Rune Stubager.

- Når de to store partier finder ud af hvad de vil, så vil det formentlig trække en del af deres vælgere i retning af den beslutning, de træffer.

Liberal Alliance, SF, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet og Frie Grønne har alle sagt, at de vil stemme for en rigsret. Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har sagt, at de vil stemme imod.

Sagen handler om adskillelsen af alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, i 2016, hvor Inger Støjberg var minister. Først ombudsmanden, siden byretten, så Instrukskommissionen og til sidst uvildige advokater har alle vurderet, at den praksis var ulovlig.

Instrukskommissionen har desuden fundet, at Inger Støjberg var vidende om, at udførslen af en sådan praksis ville være ulovlig.

På spørgsmålet om Inger Støjbergs beslutning var den rigtige, selv om den var i uoverensstemmelse med internationale konventioner, er vælgerne også splittet.

Her mener 42 procent, at beslutningen var den rigtige, mens 32 procent svarer, at det var en forkert beslutning. 17 procent er i tvivl.

Målingen er foretaget fra 8. januar til 13. januar og inkluderer svar fra 1012 personer.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.