Blå bog: Socialdemokratiets nye næstformand
Marie Stærke, der er borgmester i Køge, er Socialdemokratiets nye næstformand. Hun afløser Frank Jensen.
Køges borgmester, Marie Stærke, er ny næstformand for Socialdemokratiet. Hun afløser Frank Jensen på posten.
Da Marie Stærke i 2007 blev borgmester første gang i Køge Kommune, var hun den yngste kvindelige borgmester nogensinde.
I 2017 genvandt hun posten, som hun havde tabt i 2013, med det højeste personlige stemmetal nogensinde i kommunen.
Navn: Marie Stærke.
Alder: 41 år.
Nationalitet: Dansker.
Uddannelse: Bachelor i historie, dansk og engelsk fra Københavns Universitet.
Karriere:
* 1999-2001: Formand for DSU i Køge.
* 2001-2007: Medlem af Køge Byråd for Socialdemokratiet.
* 2006: Formand for Kulturudvalget i Køge Byråd.
* 2007-2013: Borgmester i Køge Kommune.
* 2014-2018: Medlem af Køge Byråd og selvstændig konsulent.
* 2018-: Borgmester og formand for Økonomiudvalget i Køge Kommune.
* 2020-: Næstformand for Socialdemokratiet.
Privat: Gift med Jesper Hesselberg Andersen, kredsformand for Socialdemokratiet i Køge, og har to børn.
Kilder: Socialdemokratiet, Mandag Morgen, SN.dk