Samlet blå blok kræver fuld kompensation til minkavlere

Regeringens indgreb i minkavlen svarer til ekspropriation. Derfor skal der betales fuld erstatning, lyder det.

En samlet blå blok opfordrer nu regeringen til at give minkavlerne fuld erstatning.

Det skriver partilederne for de fem partier i blå blok i et fælles brev til statsminister Mette Frederiksen (S).

Brevet kommer, efter regeringens beslutning om, at alle mink i Danmark skal aflives. Aflivningen sker for at forhindre spredning af muteret coronavirus fra mink kaldet cluster 5.

I brevet skriver de fem blå partiledere blandt andet:

- Statsministerens beslutning om at lukke det danske minkerhverv svarer til ekspropriation. Derfor er det vores opfattelse, at regeringen bør gøre det eneste retfærdige og sikre minkavlerne fuld erstatning for deres tab. Vi forventer, at regeringen snarest fremlægger et forslag, der kan sikre dette, hedder det i brevet.

Brevet er underskrevet af Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, og Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh.

Ifølge Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, svarer regeringens beslutning til en "de facto nedlukning" af erhvervet.

Skal staten opkøbe ejendommene i en egentlig ekspropriation, eller hvad forestiller I jer konkret?

- For mange af de minkavlerne, som ser deres livsværk forsvinde mellem fingrene på dem, så kunne man ligeså godt have anlagt en motorvej igennem deres ejendom. Derfor er det også den måde, vi må betragte det på. Så vores udgangspunkt til forhandlingerne er fuld erstatning til minkavlerne, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han erkender, at det bliver dyrt at give fuld erstatning. Men ifølge Ellemann kan pengene hentes fra ubrugte midler i de puljer, der tidligere på året blev sat af til hjælpepakker.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har indkaldt til forhandlinger om spørgsmålet mandag. Regeringen afventer dog fortsat en juridisk afklaring af spørgsmålet om ekspropriation.

- Vi møder konstruktive op på mandag, og vi håber, at regeringen gør det samme. Det er vigtigt, at blå blok nu står samlet i forhandlingerne, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Nye Borgerlige vil møde op til forhandlingerne med et krav om, at minkavlerne gives fri proces, hvis spørgsmålet om ekspropriation ender i en retssal.

- Man kan snildt forestille sig, at det kommer til retssager. Det skal de have kræfterne til i en svær økonomisk situation. Derfor skal de have mulighed for fri proces. Det mener vi er åbenlyst, siger Nye Borgerliges Peter Seier Christensen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.