• For abonnenter

Spin, lækager, kinesere og russere: Eksperter afviser kritik af regeringen i spionsagen

I den seneste uge er sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, igen eksploderet. Først handlede den om FE’s mulige lovbrud. Men den seneste uge er diskussionen skiftet til at handle om forsvarsminister Trine Bramsens håndtering af sagen. Men hvad er egentlig op og ned i sagen?

Artiklens øverste billede
Claus Hjort Frederiksen overdrog Forsvarsministeriet til Trine Bramsen den 27. juni 2019. De to er nu nøglepersonerne i en alvorlig politisk strid om Forsvarets Efterretningstjeneste, FE. Foto: Linda Kastrup

Det var fredag i sidste uge, at sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste, FE’s, mulige lovbrud pludselig ændrede karakter.

Hidtil havde medierne mest beskæftiget sig med, hvad der egentlig var baggrunden for den opsigtsvækkende sag. Men nu tog tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) bladet fra munden. Det skete i et interview i Weekendavisen, hvor han bl.a. udtalte, at forsvarsminister Trine Bramsen var skyld i, at de mest sårbare hemmeligheder om Forsvarets efterretningstjeneste, FE, var sluppet ud.

Nemlig FE’s samarbejde med den amerikanske signal- og efterretningstjeneste, National Security Agency, NSA.

Siden har forsvarsminister Trine Bramsen været under pres. Bl.a. beskylder Venstre hende for at være skyld i, at det danske efterretningssamarbejde med USA er sat over styr. Flere mener, at hun bør gå af.

Kritikken går bl.a. på, at ministeren med sin ageren har muliggjort, at fortrolige oplysninger om FE og NSA nu flyder rundt i pressen. Bl.a. fordi hun lod Tilsynet for Efterretningstjenesterne, TET, udsende en pressemeddelelse om sagen.

Det gjorde TET den 24. august, og siden er sagen om FE ifølge kritikerne kommet ud af kontrol. Men hvad er egentlig op og ned i sagen?

Forholdet til USA

Skal man tro fhv. forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, har Trine Bramsen med FE-sagen »åbnet op for den største trussel mod vor sikkerhed«, som han forleden skrev i et opslag på Facebook. Han anklager sin efterfølger for at afsløre karakteren af efterretningssamarbejdet mellem Danmark og USA i det øjeblik, hun lod TET publicere sin pressemeddelelse.

»Nu er skaden sket. Vor troværdighed er undermineret, og generationers arbejde med Danmarks sikkerhed er sat over styr. Man kan ikke fortænke allierede i nu at være i tvivl om vor loyalitet,« skrev Claus Hjort Frederiksen.

Siden har Venstre indkaldt Trine Bramsen til et lukket samråd, hvor hun bl.a. skal svare på, hvad »forsvarsministeren vil gøre for at reparere forholdet til Danmarks nærmeste allierede, som har lidt åbenlys skade«.

Men har kritikerne egentlig ret?

Jyllands-Posten har spurgt en række eksperter, som alle har endog meget svært ved at se, at sagen indtil nu har afdækket hemmeligheder, der kan skade årtiers efterretningssamarbejde i et sådant omfang, som Claus Hjort Frederiksen skitserer. Det hele står og falder med, hvilke konsekvenser den forestående undersøgelse af påståede ulovligheder i FE får for efterretningstjenestens virkefelt, lyder det samstemmende fra ekspertkilderne.

Du skal ikke bilde mig ind, at kineserne og russerne ikke har luret, at det foregår. Dumme er de jo ikke.

Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet

En af dem er Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.

»Hvis det, der er skrevet om NSA, er korrekt – hvis de med vores billigelse har tappet løs i vildskab siden en gang i 1990’erne – og det nu holder op som følge af det her, bliver de eddermame sure. Men hvis det fortsætter, hvad er skaden så? Du skal ikke bilde mig ind, at kineserne og russerne ikke har luret, at det foregår. Dumme er de jo ikke. De har også set Snowden-dokumenterne,« siger han.

Peter Viggo Jakobsen henviser til, at FE’s samarbejde med NSA allerede i 2014 blev afdækket af dagbladet Information på baggrund af lækkede dokumenter fra whistlebloweren Edward Snowden. Dengang blev det beskrevet, hvordan Danmark var en del af det såkaldte Rampart-A-program, hvorigennem NSA skaffede sig adgang til at tappe data fra fiberoptiske kabler, hvor kommunikation som telefonopkald, sms-beskeder og chatkorrespondancer flyder mellem nationer og verdensdele.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger handler den aktuelle FE-sag og TET’s kritik specifikt om dette samarbejde.

Flemming Splidsboel Hansen er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og har en fortid som analytiker i FE. Han siger, at han ikke har set oplysninger, der kompromitterer USA, afdækket i FE-sagen indtil nu. For »der er dårligt nogen, der kan være overraskede over«, at FE samarbejder med NSA, konstaterer Splidsboel.

»Dette er primært en meget vanskelig politisk sag internt i Danmark. Den er kompromitterende for FE og kan være det for en stribe forsvarsministre, departementschefer, FE-chefer osv. På den måde kan den være svær. Men hvad angår NSA, tror jeg snarere, at de vil tænke: ”Det er noget møg, nu håber vi, at FE kommer ud af det i nogenlunde samlet form, så vi fortsat kan arbejde sammen om det, vi har interesse i”,« siger han.

Samtidig viser en anden sag, som blev beskrevet i Snowden-dokumenterne, at NSA tager læk af fortrolige oplysninger ganske alvorligt – men at sådanne udfordringer øjensynligt bliver løst i mindelighed. Episoden stammer fra Indien, hvor NSA i 2009 kunne konstatere, at fortrolige oplysninger fra den indiske efterretningstjeneste RAW begyndte at blive lækket til offentligheden.

Den ene af Forsvarets Efterretningstjenestes to indhentningsstationer ligger nær Hjørring. Den er kendetegnet ved seks store radomer, der har præget landskabet siden 2002. Arkivfoto

Her konkluderede NSA, at »træning og tid skal tjene til at modne Indiens efterretningstjenester til de partnere, NSA har brug for i Sydasien«.

Potentialet i partnerskabet overskyggede med andre ord Indiens brøde.

Magnus Ranstorp, forskningschef ved Forsvarshøjskolen i Stockholm, tvivler da også på, at FE-sagen har nogen aktuel konkret betydning ude i landskabet.

»På det operationelle niveau vil jeg vurdere, at det er business as usual. Der er ingen tvivl om, at NSA følger denne sag, og de er nok utilfredse. Men jeg tvivler på, at denne sag vil gøre nævneværdig skade, medmindre der længere nede ad vejen kommer alvorlige oplysninger frem,« siger Magnus Ranstorp.

Først i det øjeblik, sagen »afføder svære interne diskussioner om efterretningstjenesternes rolle, kan det ryste samarbejdet«, vurderer Ranstorp.

Den Amerikanske Ambassade har ingen kommentarer til sagen.

Pressemeddelelsen

Bl.a. Claus Hjort Frederiksen og Naser Khader, konservativ formand for Folketingets Forsvarsudvalg, kritiserer Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, og forsvarsminister Trine Bramsen for i tilsynets pressemeddelelse om sagen at have afsløret FE’s samarbejde med NSA og dermed kompromitteret Danmarks sikkerhed.

Men den opfattelse deles ikke af eksperter.

Pernille Boye Koch er forskningschef på Institut for Menneskerettigheder. Hun er en af de få forskere i Danmark, der har forsket i tilsynet med efterretningstjenesterne. Hun har læst tilsynets pressemeddelelse fra den 24. august, hvor sagen første gang kommer frem i offentligheden. Og hendes dom er klar. Der står intet fortroligt i den, ligesom der ikke står noget om samarbejdet med USA eller NSA.

»Det er tale om nogle overordnede betragtninger omkring en række indhentningsprogrammer, men der står jo intet om, hvem FE samarbejder med, eller hvordan samarbejdet konkret foregår,« siger hun.

Det samme siger professor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen.

»Selvfølgelig skal tilsynet ikke skrive noget, der er til fare for rigets sikkerhed, men det gør tilsynet jo heller ikke,« fastslår han.

Heller ikke Trine Bramsen har i sine tre pressemeddelelser fra mandag den 24. august om sagen nævnt, at den handler om samarbejdet med en udenlandsk partner – heller ikke, at det nærmere bestemt er USA og NSA.

Det viser en gennemgang, Jyllands-Posten har foretaget af hendes pressemeddelelser og offentlige udtalelser.

Venstres tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er overbevist om, at han har gjort det rigtige ved at kritisere den nuværende forsvarsminister, Trine Bramsens, for hendes håndteringen af FE-sagen. Foto: Anthon Unger

Både Claus Hjort Frederiksen og Naser Khader mener, at forsvarsministeren skulle have håndteret sagen, uden at offentligheden fik kendskab til den. Trine Bramsen skulle have stoppet offentliggørelsen af pressemeddelelsen, mener de.

Men det kan ministeren ikke med loven i hånden gøre, fastslår eksperter.

Ifølge loven om efterretningstjenester, som Venstre selv har stemt for i Folketinget, kan hun ifølge forskningschef Pernille Boye Koch ikke udøve censur over tilsynet, fordi det er uafhængigt.

»Der er ikke i den forbindelse anført noget som helst om, at dette skulle indebære en form for censuradgang fra forsvarsministeriet eller blot en forpligtelse til at kommunikere med ministeriet om spørgsmålet. Tværtimod taler alt andet i materialet for, at tilsynet skal have lov til at udøve sin virksomhed i fuld uafhængighed af dem, de skal kontrollere,« siger hun.

Det samme fastslår professor Jørgen Albæk Jensen.

»Jeg læser det faktisk, som at TET i længere tid har brændt inde med denne kritik og nu har ønsket at få den ud. Og den slags kan og skal en minister jo ikke stoppe,« siger han.

Trine Bramsen har ikke selv ønsket at udtale sig om sagen, fordi den er tavshedsbelagt. Men i et svar til Folketinget skriver hun bl.a., at tilsynet selv har været opmærksom på ikke at røbe hemmeligheder.

»Tilsynet har haft grundige overvejelser omkring offentliggørelsen af konklusioner og anbefalinger på baggrund af undersøgelsen. Det er afgørende for tilsynet, at offentligheden får et så fyldestgørende indblik heri som overhovedet muligt. Henset til de yderst sensitive forhold omkring indleveringen af materialet og det klassificerede indhold heraf kan tilsynet imidlertid ikke fremkomme med yderligere oplysninger til offentligheden,« skriver tilsynet.

I et andet svar til Folketinget betoner Trine Bramsen, at tilsynet ifølge FE-loven »udøver sine funktioner i fuld uafhængighed« og ikke er undergivet tjenestebefalinger fra Forsvarsministeriet eller andre administrative myndigheder i forhold til sit virke.

Hverken ministeriet eller ministeren har med andre ord instruktionsbeføjelser over for tilsynet og kan beordre tilsynet til at handle på en bestemt måde.

Den eneste begrænsning for tilsynet er ifølge lovforarbejderne og bemærkningerne i forslaget til FE-lov, at den årlige redegørelse om FE – og andre meddelelser fra tilsynet – ikke må indeholde oplysninger, som »kan skade statens sikkerhed, forholdet til udenlandske samarbejdspartnere, efterretningstjenesternes kilder, kapaciteter og metoder«.

Men det er ikke desto mindre fast praksis, at tilsynet sender sine redegørelser og pressemeddelelser som den aktuelle om FE til Forsvarsministeriet, før de offentliggøres.

Det sker ifølge flere kilder netop for at sikre, at tilsynet ikke kommer til at formulere sig på en sådan måde, at det f.eks. kan skade statens sikkerhed eller forholdet til udenlandske samarbejdspartnere. En fast procedure, som skal sikre, at Forsvarsministeriet kan nå at trække i nødbremsen, før det er for sent, og skaden er sket.

Også i det konkrete tilfælde har Forsvarsministeriet haft mulighed for at reagere, hvis det mente, at tilsynet i sin pressemeddelelse røbede oplysninger, som kan skade rigets sikkerhed eller forholdet til udenlandske samarbejdspartnere – i det konkrete tilfælde NSA.

Karsten Lauritzen, Venstres medlem af Folketingets Kontroludvalg med Efterretningstjenesterne, har spurgt Trine Bramsen, om hun har godkendt tilsynets pressemeddelelse. Det svarer hun ikke på.

Fredag udtalte Michael Kistrup, der er formand for Tilsynet for Efterretningstjenesterne, TET, til Politiken, at han var overrasket over den reaktion, der var kommet fra Forsvarsministeriet. Han siger, at han tre dage før udsendelsen af pressemeddelelsen fremsendte sit udkast og varslede regeringen om, at tilsynet ville udsende den en uge senere. Ministeriet havde ingen indvendinger mod indholdet, og allerede mandag kom det ud. Det var kort tid efter, at ministeren havde oplyst om hjemsendelsen af de tre FE-chefer.

»Ordene var, som jeg husker dem: ”I skal ikke vente for min skyld”. Det giver måske god mening, da det giver en bedre forklaring på de tiltag, ministeren havde besluttet.«

Kistrup siger dog også, at det hverken var muligt eller ønskeligt at mørklægge sagen: »Vi er folkets og Folketingets tilsyn. Hvis vi finder noget alvorligt, og det gjorde vi i denne sag, så har vi pligt til at oplyse det,« siger han til Politiken. TET’s formand har for nylig afvist at udtale sig om sagen til Jyllands-Posten.

Orienteringen af ministeren

Tilsynet har siden november 2019 løbende orienteret forsvarsminister Trine Bramsen om undersøgelsen. Det oplyser tilsynet selv i pressemeddelelsen fra den 24. august. Senere har statsminister Mette Frederiksen oplyst i et svar til Folketinget, at Trine Bramsen løbende har orienteret hende om sagen.

Karakteren og omfanget af orienteringen er interessant, fordi den kan fortælle, hvad ministrene har vidst om indholdet og graden af den kritik, som tilsynet barslede med.

Statsminister Mette Frederiksen har oplyst i et svar til Folketinget, at Trine Bramsen løbende har orienteret hende om sagen. Foto: Jens Dresling

Om sin viden skriver Trine Bramsen i et svar til Folketinget, at hun »først blev bekendt med tilsynets alvorlige kritik« den 21. august. Hun skriver dog ikke, hvor grundigt hun løbende er blevet orienteret af tilsynet.

Men ifølge Jyllands-Postens oplysninger har tilsynets løbende orientering af forsvarsministeren bestået i en beskrivelse af, hvad tilsynets undersøgelser har vist, samt baggrunden på tidspunkterne, da orienteringerne er sket.

Om Trine Bramsen har orienteret statsminister Mette Frederiksen lige så grundigt vides ikke, men det er et af de spørgsmål, som oppositionen i Folketinget nu jagter svaret på.

Allerede den 17. august blev medarbejderne i FE orienteret om, at Trine Bramsen havde besluttet at fjerne FE-chef Lars Findsen og FE’s indhentningschef. Det er fire dage før, at ministeren modtog tilsynets fortroligstemplede analyse og konklusioner samt pressemeddelelse. Det peger ligeledes i retning af, at Trine Bramsen har været alt andet end overfladisk orienteret om indholdet i tilsynets foreløbige konklusioner.

Substansen i sagen

Ingen medier har indtil videre kunnet fastslå, hvad det præcist er, FE-sagen dækker over.

Medierne har således kun beskrevet, at sagen tager sit udgangspunkt i et hemmeligt samarbejde mellem NSA og FE om indhentning af oplysninger fra kabler, især russisk og kinesisk kommunikation.

Men selve substansen af whistleblowerens materiale og de forhold, der ellers omgiver sagen, er forblevet hemmelige.

Det er værd at lægge mærke til, hvordan Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, i sin pressemeddelelse udtrykker sig med forskellig grad af sikkerhed om de forskellige kritikpunkter. I tre af punkterne har tilsynet ingen forbehold overhovedet. Ifølge Jyllands-Postens oplysninger er det udtryk for, at tilsynet, der har en landsdommer som formand, mener at have fuld dokumentation og er sikker på den juridiske vurdering.

De tre punkter er:

1. At tilsynet siden sin oprettelse i 2014 og frem til sommeren i år i forbindelse med bl.a. løbende kontroller og møder med chefen for FE »har tilbageholdt oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger«.

Med andre ord kan det læses: »Vi er blevet holdt for nar af FE.«

2. At der »ved centrale dele af FE’s indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere«. Ifølge en kilde dækker formuleringen over, at der er en endog meget stor risiko for, at FE indhenter og videregiver oplysninger om danske statsborgere til NSA i strid med loven. Og hverken FE eller Forsvarsministeriet har ifølge Jyllands-Postens oplysninger undervejs i undersøgelsen givet udtryk for en anden opfattelse.

3. Det tredje og sidste punkt, hvor tilsynet ligeledes føler sig på sikker grund, handler om, at FE uberettiget har behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet. Altså at FE direkte har udført spionage mod en ansat i tilsynet, som altså skal kontrollere, om efterretningstjenesterne overholder loven.

De tre punkter er bl.a. grunden til, at tilsynet giver udtryk for, at der i FE-ledelsen og dele af tjenesten – ifølge tilsynets opfattelse – er en usund kultur. Der »eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt, herunder ved at undlade at orientere tilsynet om forhold af relevans for dets kontrol«.

Tilsynet fastslår desuden, at FE ved at tilbageholde oplysninger og give urigtige oplysninger gør det umuligt for tilsynet at udføre sin kontrolopgave som forudsat i loven.

Men der er to punker mere i pressemeddelelsen fra tilsynet.

Det ene af de to punkter handler om, at materialet fra whistlebloweren »indikerer, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere«. Tilsynet begyndte sit virke den 1. januar 2014 – hvad der er sket i FE inden da, har tilsynet ikke kompetence til at undersøge eller udtale sig om.

En tilsvarende begrænsning gælder i forhold til det andet punkt, hvor tilsynet udtaler sig forsigtigt. Det handler om, at whistleblowerens materiale »indikerer, at FE’s ledelse har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område«. Det vides ikke, hvem der skulle have spioneret eller forsøgt at spionere.

Tilsynet bekræfter i en mail over for Jyllands-Posten, at tilsynet ikke har kompetence til at kontrollere, om FE løser sin opgave i forhold til spionage inden for Forsvarsministeriets område.

Aktørerne

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har været den mest markante kritiker i sagen. Han var selv forsvarsminister, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne i 2018 fra en whistleblower modtog en rapport, der udtrykte bekymring for, at NSA ulovligt kunne få oplysninger fra FE om danske statsborgere. Altså har Claus Hjort Frederiksen selv delvist hørt om sagen. Spørgsmålet er derfor ifølge flere partier på venstrefløjen – herunder Enhedslisten – hvad han selv har gjort for at stoppe den.

For hvis han ikke har gjort noget, kan han have brudt ministeransvarsloven, som ifølge eksperter betyder, at en minister ikke må se igennem fingre med mulige ulovligheder.

Det er Claus Hjort Frederiksen, der har været Trine Bramsens stærkeste kritiker. Første gang han fremkom med sin kritik, var forrige fredag i interviewet med Weekendavisen. Inden da havde avisen selv skrevet flere historier på baggrund af anonyme kilder med detaljerede oplysninger om samarbejdet mellem FE og NSA.

Flere kilder har over for Jyllands-Posten bekræftet, at samarbejdet mellem NSA og FE bleindgået mellem daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen (S, og USA’s præsident Bill Clinton tilbage i 1990’erne. Foto: Nicolai Fuglsig

Ifølge avisen blev samarbejdet mellem NSA og FE indgået mellem daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, og USA’s præsident Bill Clinton tilbage i 1990’erne. Siden har skiftende forsvarsministre været bekendt med dette samarbejde. Det er også bekræftet af kilder over for Jyllands-Posten.

Reaktionerne

Ifølge Jyllands-Posten oplysninger har statsminister Mette Frederiksen indskærpet over for den socialdemokratiske folketingsgruppe, at ingen må udtale sig om den, bl.a. fordi den er tavshedsbelagt. Det skulle statsministeren angiveligt have understreget på det seneste gruppemøde i Folketinget.

Internt i partiet er der forståelse for linjen. Men også en irritation over ikke at kunne give igen på den hårde kritik fra Venstre. Således har Trine Bramsen afvist deltage i et interview til denne historie med den begrundelse, at sagen er tavshedsbelagt.

Radikale Venstre er pikerede over forløbet. Partiets politiske leder, Morten Østergaard, der også sidder i Folketingets særlige kontroludvalg, erklærer sig uenig med Venstre i, at forsvarsminister Trine Bramsen er skyld i, at det angiveligt hemmelige samarbejde mellem FE og USA om kabeltapning nu er kommet ud i offentligheden. Ansvaret hviler ifølge Østergaard på de kilder, der har lækket informationerne, og ikke på ministeren.

»Jeg har temmelig svært ved at forstå, hvordan man kan kritisere regeringen for at reagere på den alvorlige kritik, der har været rejst af FE fra tilsynets side. Til gengæld undrer jeg mig rigtig meget over, at anonyme kilder omvendt med rund hånd har delt ud af dybt fortrolige oplysninger til pressen,« uddyber Morten Østergaard til Jyllands-Posten.

Også Enhedslisten og SF er kritiske.

Fra SF’s retsordfører og medlem af Folketingets kontroludvalg, Karina Lorentzen, lyder der fuld opbakning til Trine Bramsen:

»Jeg synes faktisk, at det er helt bagvendt. Venstre beskylder regeringen og tilsynet for, at der nu flyder oplysninger rundt i pressen. Men netop regeringen og tilsynet er de eneste, der har været tavse om sagen. Det giver simpelthen ingen mening,« siger hun.

Jeg har meget svært ved at se, hvad ministeren har gjort galt. Hun har ikke gjort andet end at reagere på de mulige lovbrud, der har været i FE.

Eva Flyvholm (EL), forsvarsordfører

Det samme siger Eva Flyvholm fra Enhedslisten:

»Jeg har meget svært ved at se, hvad ministeren har gjort galt. Hun har ikke gjort andet end at reagere på de mulige lovbrud, der har været i FE. Det skal da undersøges, og det skal da også frem i den meget sparsomme form, som det er kommet,« siger hun.

Hos Dansk Folkeparti siger forsvarsordfører Bent Bøgsted – i modsætning til Venstre – at »det er alt for tidligt« at vurdere, hvorvidt sagen har været til skade for Danmarks sikkerhed og forholdet til de allierede.

»Det

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.