Regeringen rykker tættere på dit privatliv i kampen mod corona

Strømmen af hastepakker med hidtil usete og helt ekstraordinære tiltag fortsætter med at rulle igennem Folketinget i et tempo, der normalt ville være totalt bandlyst.

Torsdag udtrykte et bredt flertal af partierne opbakning til en række nye tiltag, som regeringen kan tage i brug for at begrænse smitten af coronavirus i samfundet.

Mest opsigtsvækkende vil regeringen have mulighed for at stramme det gældende forsamlingsforbud, så det fremover skal kunne forbydes at samles mere end to personer, hvis det »måtte vise sig nødvendigt«. Det nuværende forsamlingsforbud, der blev indført i sidste uge, forbyder i udgangspunktet forsamlinger på mere end 10 personer.

Ifølge Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, skruer regeringen nu de håndtag, den allerede har, helt i bund.

»Hvis man tager de her skridt, så vil der kun være ét skud mere i bøssen, og det er et decideret udgangsforbud, som vi har set i en række andre lande. Det vil jeg opfatte som langt mere problematisk ud fra et menneskeretligt perspektiv,« siger han.

I det hårdt ramte Italien har et udgangsforbud været i værk i flere uger, mens Spanien er gået i samme retning.

Jens Elo Rytter hæfter sig ved, at et muligt forbud mod at forsamle sig mere end to personer vil kunne mærkes langt mere konkret for mange danskere.

»Vi er nu inde i det spænd, hvor det virkelig betyder noget i almindelige menneskers hverdag. For hvor tit er du sammen med ti personer? Du er oftere sammen med tre eller fire,« siger han.

I Storbritannien og Tyskland er forsamlinger på mere end to personer allerede i udgangspunktet forbudt, mens grænsen i Østrig og Belgien går ved fem personer.

Hastelov på hastelov

Det er kun to uger siden, at Folketinget på én dag vedtog en historisk hastelov på epidemiområdet, som bl.a. gav sundhedsminister Magnus Heunicke mulighed for at indføre forsamlingsforbud samt tvangsindlægge eller isolere smittede. De nye stramninger, som skal endeligt vedtages tirsdag, er en revidering af denne lov.

F.eks. præciseres det, at forsamlingsforbuddet ikke kun gælder egentlige arrangementer, men også enhver anden situation, hvor folk befinder sig på samme sted.

Personer i samme hustand eller »nærmeste pårørende«, f.eks. ægtefæller og børn, er dog undtaget.

Men der kan opstå særlige situationer, som bringer forbuddet helt ind i folks private hjem.

»Hvis det måtte vise sig nødvendigt, vil der dog kunne fastsættes regler for situationer, hvor private boliger benyttes til sammenkomster med personer uden for husstanden, der er forsamlet på en sådan måde, som skønnes at udgøre en særlig fare for smitte,« står der i lovforslaget.

»Det viser, at man nu også kommer tættere på folks privatliv. Vi er ikke kun inde og give mulighed for at begrænse folks forsamlingsfrihed, men også deres personlige frihed til at omgås deres venner derhjemme,« siger Jens Elo Rytter.

Både Venstre og Liberal Alliance finder dette punkt for vidtgående og efterlyser, at der bliver tilføjet et krav om en dommerkendelse.

Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen slog fast, at han ser positivt på at støtte tiltag, som regeringen finder nødvendige, men han har flere spørgsmål. Bl.a. hvilke »nære relationer« der vil være undtaget de nye regler.

Enhedslisten afviser ikke nye restriktioner:

»Vi står i helt usædvanlig alvorlig situation. Derfor skal vi kunne lave endnu mere vidtgående tiltag. Men det er afgørende for os, at det ikke bliver på bekostning af frihedsrettighederne,« sagde gruppeformand Jakob Sølvhøj (EL).

Han finder det afgørende, at en politisk følgegruppe holder øje med tiltagene, og at loven skal til revision til november.

Nye Borgerlige advarer

Nye Borgerlige har ikke taget stilling til lovforslaget, men har store forbehold. Blandt andet savner partiet sundhedsfagligt belæg for at give regeringen så ekstraordinære magtbeføjelser, som loven lægger op til.

»Indtil der ligger en overbevisende argumentation for, at vi bliver nødt til at handle på det her og nu, bør magten blive hos Folketinget og rettighederne blive hos befolkningen,« sagde sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen (NB) under debatten i Folketinget.

Sundhedsminister Magnus Heunicke udtrykte forståelse for de kritiske indlæg og lovede svar på partiernes bunkevis af spørgsmål under den videre lovbehandling. Men han fastholdt, at det er bydende nødvendigt, at myndighederne hele tiden kan være på forkant med smittens udvikling.

Hastighed er afgørende, og derfor bør regeringen have værktøjerne klar nu, hvis der bliver brug for at tage dem i brug senere, argumenterede han:

»Ellers kan vi risikere at spilde timer og dage, som vi ikke har,« sagde han:

»Vi har ikke den luksus, at kunne læne os op af evidens.«

Ministeren tilføjede, at dele af lovpakken »nok bliver brugt« − men ikke nødvendigvis alle dele.

Loven udløber 1. marts 2021, medmindre Folketinget forlænger den.

Hårde strafskærpelser

Torsdag blev også et hastelovforslag fra justitsminister Nick Hækkerup førstebehandlet, og også her var der bred politisk opbakning.

Ministeren vil skærpe straffen markant for en række forbrydelser relateret til coronakrisen. F.eks tricktyverier, svindel med statens hjælpepakker til erhvervslivet eller tyveri af vigtige værnemidler såsom håndsprit.

Under coronakrisen skal simpelt tyveri af håndsprit fra sundhedsvæsenet således udløse en kortere fængselsstraf i stedet for en bøde. Bryder en person ind på et hospital eller en lægepraksis og stjæler håndsprit for en værdi af 1.500 kr., skal straffen være 60 dages fængsel.

Baggrunden for skærpelserne er, at politiet ifølge Justitsministeriet har fået 16 anmeldelser om tyveri af værnemidler og 45 anmeldelser om bedrageri med relation til coronavirus.

Ifølge Justitsminister Nick Hækkerup skal dem, der udnytter coronakrisen til egen vinding have en særlig straf.

»Man stjæler af det samfundssind, som vi beder om,« sagde ministeren.

Lovforslagene skal vedtages endeligt tirsdag.