Evidens eller ej? Regeringens strategi er "hellere for meget end for lidt"

Statsministerens beslutninger blev betvivlet, der blev skrevet avisledere, og på sociale medier blev det heftigt diskuteret, hvorvidt regeringen med flere af de seneste tiltag for at inddæmme coronavirus var gået for vidt.

Senest har en mail fra Sundhedsstyrelsen sået politisk tvivl om grundlaget for regeringens coronakamp.

Men direkte adspurgt svarer hverken Sundhedsstyrelsen eller Verdenssundhedsorganisationen (WHO) på, hvorfra de ved, at der ikke er grundlag for tiltagene, når eksperter og politikere igen og igen har gentaget, at man aldrig før har stået i lignende situationer.

Referencer til år 1918

Debatten tog for alvor fart, da statsminister Mette Frederiksen fredag aften meddelte, at de danske grænser lukker frem til den 13. april for alle udlændinge, der ikke har et anerkendelsesværdigt formål i Danmark.

Lørdag udtalte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at grænselukningerne ikke var baseret på en sundhedsfaglig anbefaling:

»Grænselukninger er først effektive, hvis det er med meget høj grad af implementering. Derfor er det først og fremmest effektivt i forhold til øer. Det er også derfor, det står ret tydeligt i WHO’s anbefalinger, at helt generelt anbefaler man ikke grænselukninger, medmindre der er tale om ekstraordinære omstændigheder,« lød det.

Han henviste her også til udtalelser fra sin svenske pendant – statsepidemiolog ved det svenske Folkhälsomyndigheten Anders Tegnell – om selvsamme emne:

»Der findes ingen studier, der siger, det hjælper,« sagde Tegnell til Aftonbladet.

Jyllands-Posten ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen til studierne om effekten af grænselukninger. Men trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få svar på, hvor styrelsens direktør har sin viden fra.

Direkte adspurgt, hvilke studier WHO’s anbefaling om at fraråde indrejserestriktioner bygger på, lyder det i en kortfattet mail til Jyllands-Posten fra talsperson Tarik Jašarević:

»WHO fortsætter med at fraråde anvendelsen af rejse- eller handelsrestriktioner i lande, der oplever covid-19-udbrud.«

Organisationen, der er en del af FN, henviser til sin hjemmeside, hvor der står, at begrænsning af bevægelighed for mennesker og varer under katastrofesituationer »generelt viser sig ineffektiv i de fleste situationer«. Her står intet om, hvilke studier, undersøgelser eller tidligere situationer den vurdering baserer sig på. I stedet skriver organisationen:

»Under visse omstændigheder kan forholdsregler, der begrænser bevægelse af mennesker, vise sig at være midlertidigt nyttige. Rejsetiltag, der væsentligt forstyrrer international trafik, kan kun være berettigede i begyndelsen af et udbrud, hvor de kan købe lande tid til at gennemføre effektive beredskabsforanstaltninger.«

På et pressemøde i mandags slog direktør Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut fast, at Danmark netop er i epidemiens første eller anden uge:

»Erfaringen viser, at det er bedre at agere proaktivt end reaktivt,« lød det, mens han understregede den »historiske situation«, Danmark står i:

»Der er ikke noget, vi kan referere tilbage til. Andet end historiske begivenheder som den spanske syge (1918-1919 red.). Derfor er det naturligt, at man gør, hvad der kan gøres for at nedtone, forsinke og forhale epidemien.«

Siden regeringen lørdag effekturede den nuværende grænsekontrol, har en lang række europæiske lande fulgt efter. Også EU-Kommissionen foreslår nu et forbud mod ikke-nødvendige rejser til EU gældende i 30 dage for at inddæmme smittespredning.

»Jo færre rejser, jo bedre kan vi inddæmme virus,« siger kommissionsformand Ursula von der Leyen.

En hidtil ukendt mail

Mandag blev der også sået tvivl om det faglige grundlag for den hastelovgivning, som Folketinget vedtog torsdag. Den gav sundhedsminister Magnus Heunicke vidtgående muligheder for at begrænse borgernes rettigheder i kampen mod corona.

I en mail, der blev sendt fra Sundhedsstyrelsen til Sundhedsministeriet på vegne af Søren Brostrøm dagen før vedtagelsen af loven, lægger styrelsen afstand til behovet for tiltagene.

»Vi finder umiddelbart, at det aktuelle covid-19-udbrud ikke kan begrunde sådanne væsentlige ændringer i epidemiloven,« lyder det blandt andet i mailen.

Oplysningen har fået flere partier til i Berlingske at kritisere regeringen for ikke aktivt at gøre opmærksom på, at hastelovgivningen ikke var groet i Sundhedsstyrelsens baghave:

»Vi har understreget kraftigt over for ministeren, at det er stærkt utilfredsstillende, at vi ikke fik den oplysning, og det har regeringen taget til sig,« siger sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL) efter et orienteringsmøde med regeringen mandag.

Han vurderer dog ikke, at oplysningen havde ændret på Enhedslistens støtte til loven.

»Vi havde formentlig bakket op alligevel.«

Venstre har nu bedt Magnus Heunicke om en skriftlig redegørelse af forløbet, men støtten til hasteloven står fast.

»Vi bakker stadig op om regeringens initiativer. Men vi havde da en opfattelse af, at hasteloven byggede på en sundhedsfaglig vurdering,« siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V).

»Regeringen bad os om at lægge stemmer til en samlet værktøjskasse, hvor det muligvis bliver nødvendigt at tage nogle af værktøjerne i brug. Den mulighed skal være der, så vi havde stemt for uanset hvad,« fortsætter han.

Heunicke selv slog på et pressemøde mandag fast, at regeringen hellere vil gøre for meget end for lidt:

»Vi har ikke evidens for, at alt, vi gør, virker. Men hellere tage et skridt for meget i dag end at stå om tre uger og have gjort for lidt.«

Også statsminister Mette Frederiksen har flere gange slået fast, at »alle beslutninger er politiske«, når det kommer til tiltagene for at inddæmme corona. Senest på et pressemøde søndag:

»Hvis vi skal vente på at få fuldstændig evidens for at bekæmpe corona, så er det min klare overbevisning, at vi kommer for sent,« sagde Frederiksen og understregede, at hun således stadig står fuldt på mål for beslutningen om at lukke grænserne.