Nu møder Mette Frederiksens løfter virkeligheden for første gang

Farvel til valgår, og goddag til virkeligheden. I 2020 skal statsminister Mette Frederiksens løfter for første gang virkelighedstestes. Efter et relativt let første halvår i Statsministeriet venter der nu den socialdemokratiske etpartiregering en sværere tid. Det er et helt år siden, at Mette Frederiksen for første gang fremlagde forslaget om tidlig pension til nedslidte. Siden har danskerne hørt ambitionen om at forbedre arme Arnes otium gentaget mange gange. Naturligvis også i Frederiksens første direkte nytårstale fra Marienborg den 1. januar, hvor det centrale valgløfte naturligt havde fundet vej. Men selv om det har simret et år, var budskabet ikke mere konkret end første gang, det blev fremlagt. Nærmest tværtimod.

»Hvis vi skal gøre op med den uretfærdighed. Indføre en ny ret til tidligere pension. Så bliver der brug for solidaritet,« lød det fra Frederiksen.

Meningen var nok, at lytterne skulle hæfte sig ved solidaritetsappellen. Fordi den tidlige pension risikerer at så splid mellem faggrupper og generationer. Men det egentlige kodeord var »hvis«. For til foråret vil det vise sig, hvad det konkret er for en model, regeringen fremlægger, og om den så kan samle flertal. Indtil videre har den parlamentariske opbakning ikke materialiseret sig. »Hvis« det lykkes Frederiksen, kan 2020 blive den perfekte indgang på årtiet. »Hvis« det ikke lykkes hende, er der lagt op til en maveplasker fra timetervippen. En af den slags, som giver blå mærker, og som man i værste tilfælde kan brække nakken på.

Vanskeligere nu

Også på klimadagsordenen skal statsministeren testes. Nytårstalen sendte en hilsen til de unge klimaforkæmpere, men forsikrede samtidig, at regeringens klimamål skal nås på en måde, der både gavner dansk erhvervsliv, beskæftigelse og økonomi. Uden at det øger uligheden. Det kan de færreste have noget imod. Men når der skal forhandles klimahandlingsplaner i foråret, vil CO₂-reduktionsmålene blive sat alvorligt på prøve i mødet med landbrug og erhvervsliv.

Regeringens første finanslov var den nemmeste, fordi SF, Enhedslisten og De Radikale skulle bevise deres duelighed som flertal. Imens var Venstre lagt ned af formandsballade, så der nærmest ingen opposition har været. Men fra nu af bliver alting vanskeligere. Som tiden går, bliver det sværere at undskylde sig med, at man lige har sat sig i Statsministeriet. Ingen kan løbe fra tiden. Slet ikke politikere.