Den nye formand trak linjen op, mens en bevæget Løkke blev hyldet
Tidligere formand Lars Løkke Rasmussen stjal fokus på V-landsmøde. Imens var flere folketingsmedlemmer tilfredse med, at den nye formand Jakob Ellemann-Jensen fik sagt, hvor Venstres linje er i den debat, der i de seneste dage har skabt røre.
Dørene til Venstres landsmøde i Herning havde været åbne i knap en halv time, da partiformand Jakob Ellemann-Jensen marcherede gennem foyeren.
Sammen med næstformand Inger Støjberg tog han plads midt i det hele og rakte hånden frem mod Venstre-medlemmerne, der nu formede en kø fra indgangen. Støjberg var på kram med de fleste.
Ham, som mange ventede på,…