Danmark giver 385 mio. kr. til lande der nægter samarbejde

Danmark giver i 2019 stort millionbeløb i bistand til lande, der ikke vil modtage tvangsudsendte asylansøgere.

Artiklens øverste billede
Congo er blandt de lande, der ikke modtager afviste asyl-ansøgere. Congo har i flere år været ramt af uroligheder. Foto: Luis Tato/AFP

En række lande i Mellemøsten, Asien og Afrika modtager hundredvis af millioner kroner i dansk u-landsbistand. De samme lande afviser samtidig at modtage egne statsborgere, der har fået afslag på asyl i Danmark.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Alene i år sender Danmark 385 millioner kroner i humanitær bistand til lande, hvor tvangsudsendelser ifølge Rigspolitiet ikke i øjeblikket er muligt.

Dertil kommer andre former for dansk u-landsbistand, eksempelvis langsigtet udviklingshjælp og penge, der kanaliseres gennem FN- og EU-systemerne.

Ifølge en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået fra Rigspolitiet, nægter 12 lande i øjeblikket at samarbejde om at modtage tvangsudsendte asylansøgere.

Af disse sender Danmark humanitær bistand til seks lande: Irak, Iran, Sudan, Congo, Syrien og Myanmar.

De nyeste tal fra Rigspolitiet viser desuden, at 624 afviste asylansøgere ikke kan sendes hjem fra danske asyl- og udrejsecentre. Det skyldes, at de er i en ”fastlåst” position.

Det begreb dækker i langt de fleste tilfælde over, at myndighederne i hjemlandene ikke vil samarbejde om at hjemtage dem.

Hos Dansk Folkeparti kalder udenrigsordfører Søren Espersen tallene for ”rystende”.

- Der er ingen rimelighed i, at vi sender hundredvis af millioner til lande, der ikke vil tage deres egne afviste asylansøgere hjem. Det er chokerende, og ministeren skal selvfølgelig sørge for, at det stopper øjeblikkeligt, siger Søren Espersen til Kristeligt Dagblad.

Han og Dansk Folkeparti vil nu afkræve minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S) svar på, hvor meget det totale beløb for u-landsbistand til de pågældende lande løber op i.

Dansk Folkeparti vil desuden have Danmark til at indstille al hjælp til landene.

Hos SF kalder udviklingsordfører Halime Oguz det for ”fuldstændig uacceptabelt, når lande ikke vil modtage afviste asylansøgere”.

Rasmus Prehn afviser i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad at stoppe for humanitær bistand, hvis lande ikke modtager tvangsudsendte asylansøgere.

Den mere langsigtede udviklingshjælp kan dog ifølge ministeren godt komme i spil, skriver Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.