Politiet gør status efter et år med burkaforbud: »En opgave ligesom alle andre«

Det første år med tildækningsforbud har ført til 39 sigtelser. Godt halvdelen vedrører burka og niqab.

Artiklens øverste billede
Tildækningsforbuddet betyder, at det er forbrudt at skjule sit ansigt bag eksempelvis niqab som på billedet. Men hvis niqaben bæres under en demonstration mod forbuddet, er det ikke ulovligt. Foto: Lea Meilandt Mathiesen/Scanpix

Torsdag er det præcis et år siden, at det omdiskuterede tildækningsforbud − populært kaldet burkaforbuddet − trådte i kraft.

Til trods for massivt fokus fra både medier og politikere har loven kun været benyttet relativt få gange, viser nye tal fra Rigspolitiet.

I alt er der rejst 39 sigtelser, siden det blev ulovligt at skjule sit ansigt i det offentlige rum. 22 er blevet sigtet for at bære de muslimske klædedragter burka og niqab, mens de resterende 17 er blevet sigtet for at bære masker, elefanthuer, hætter eller andre beklædningsgenstande på en måde, hvor ansigtet var tildækket.

23 sager er endt med bøde eller dom, viser en separat aktindsigt, som Jyllands-Posten har fået hos Rigsadvokaten.

De få eksempler får Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, til at mistænke politiet for at være »tilbageholdende« med at tage den nye lovgivning i brug.

Men den mistanke kan man ikke genkende hos Rigspolitiet.

»Vi har ikke fået nogen tilbagemeldinger om, at politiet skulle have grebet denne opgave anderledes an end andre opgaver,« siger politiinspektør hos Rigspolitiets Nationale Beredskabscenter Uffe Stormly.

Vejledning virker

Han var i sin tid ansvarlig for den vejledning, som Rigspolitiet sendte ud til politikredsene, da tildækningsforbuddet trådte i kraft. Dengang udtrykte både Politiforbundet og flere partier i Folketinget bekymring for, om betjentene på gaden var klædt godt nok på − om retningslinjerne var klare nok.

Vejledningen beskrev bl.a, at tildækningsforbuddet skulle håndhæves som ethvert andet brud på straffeloven, men dog »under behørig hensyntagen til personens integritet og uden unødig krænkelse af den pågældende«. Hvis betjenten fandt det nødvendigt, kunne den maskerede person blive anholdt og kørt til politistationen, men anholdelsen skulle ske »så skånsomt som muligt«.

Ifølge Uffe Stormly har der ikke været nævneværdige problemer det første år:

»Det er en ny lovgivning, men den har ikke været sværere at håndtere for politiet end alle mulige andre opgaver.«

»Det er Rigspolitiets vurdering, at politikredsene har fulgt retningslinjerne og kan håndtere opgaven,« siger han.

Tildækningsforbuddet blev vedtaget af den daværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Selvom regeringsmagten nu er skiftet, er der stadig flertal for lovændringen i Folketinget.

Ren symbolpolitik

Regeringens støttepartier presser imidlertid på for at få fjernet den omstridte lov, som ifølge dem er overflødig symbolpolitik.

»Burkaforbuddet skal afskaffes. Det er spild af politiets ressourcer, at de skal bruge tid på noget så fjollet som at holde øje med folks påklædning. De kræfter kunne bruges langt bedre på mange andre opgaver,« siger De Radikales nye integrationsordfører, Katrine Robsøe.

Vil I presse på for at få regeringen til at afskaffe det?

»Ja, selvfølgelig vil vi det. Men der er mange ting, vi gerne vil, og vi ved godt, at vi ikke får det hele opfyldt.«

Enhedslistens fungerende politiske ordfører, Søren Egge Rasmussen, ser de 22 sigtelser som et meget lille tal. Det viser, at der er langt vigtigere problemer i Danmark end burkaer og niqaber, mener han.

»Det er et helt tåbeligt forbud, som vi fortsat er imod, men loven gælder jo, indtil der måtte være et flertal for at lave den om,« siger han.

Tilbage hos Dansk Folkeparti er Pia Kjærsgaard dog ikke et sekund i tvivl om, at burkaforbuddet skal bevares. Også selvom det sjældent bliver brugt.

»Én sag er én for meget, og så er der et problem,« siger hun.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Socialdemokratiet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.