Venstre: Et år med burkaforbud har gjort en forskel
Det første år med det såkaldte burkaforbud har ført til 39 sigtelser. Godt halvdelen vedrører burka og niqab.
Torsdag er det et år siden, at den omdiskuterede lov L129, det såkaldte burkaforbud, trådte i kraft.
Forbuddet gør det ulovligt at bære blandt andet de ansigtsdækkende muslimske klædestykker niqab og burka i offentligheden.
Siden har loven givet anledning til 39 sigtelser, viser tal fra Rigspolitiet, som Ritzau har fået.
22 er blevet sigtet for at bære burka eller niqap, mens 17 sigtelser vedrører beklædning som masker, elefanthuer, tørklæder, der har været båret på sådan en måde, at de pågældendes ansigt har været tildækket.
Ifølge Kristeligt Dagblad er der det første år blevet givet 23 bøder.
Forbuddet mod tildækning i det offentlige rum blev sidste år vedtaget under stor debat af et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative samt enkelte medlemmer af Liberal Alliance (LA).
Venstres integrationsordfører, Mads Fuglede, mener, at forbuddet har sendt et vigtigt signal.
- Man sender et signal om, hvordan vi synes, at man skal behandle kvinder i Danmark. Og det er jo altid væsentligt at hævde sådan nogle værdier, når de tydeligvis bliver udfordret, siger Mads Fuglede.
- Når man vedtager lovgivning, er målet jo ikke, at man skal straffe mange. Så er det jo, at det skal virke forebyggende, siger V-ordføreren, som siger, at der fortsat er stor opbakning til forbuddet fra Venstre.
Forinden vedtagelsen skabte forslaget stor politisk debat. Forbuddet splittede ikke alene blokkene, men også den daværende regering og flere partier internt.
Flere LA-medlemmer stemte imod forslaget sammen med Enhedslisten, Alternativet, De Radikale, SF og Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet.
/ritzau/