Politikerlede og valgtræghed? Valgdeltagelsen har ikke været lavere siden 1994

Det tegnede lyst i løbet af onsdag, hvor danskerne strømmede til valgstederne i en jævn strøm. Men da stemmerne var talt op, viste det sig, at valgdeltagelsen lå på 84,5 pct. Man skal tilbage til 1994 for at finde en lavere stemmeprocent. Da lå den på 84,3 pct., mens den i 2005 lå på samme niveau som i år.

»Det er to gange i træk, at vi ser en nedgang i stemmerne, og det er rigtig mange stemmer, når vi gør det op i tal. Flere hundredtusinder har valgt at blive hjemme,« siger professor og valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

Mens han og andre eksperter forventede, at sidste måneds Europa-Parlaments-valg ville blive en deltagermæssig fiasko, endte det til manges store overraskelse med en rekordhøj stemmeprocent på 66, derfor var Kasper Møller Hansen optimistisk på folketingsvalgets vegne - selv om valget lå på en fridag.

»Det så ellers rigtig flot ud hele dagen. Danskerne kom ud fra morgenstunden, og kl. 16 var man 10-12 procentpoint foran i forhold til valget i 2015. Så døde det fuldstændig ud hen under aften. Det boost, man plejer at se, når folk kommer hjem fra arbejde, udeblev. Det gjorde, at vi endte med at komme noget under, hvad dagen ellers havde vist.«

Kasper Møller Hansen mener ikke umiddelbart, at det har været afgørende, at de fleste danskere havde fri onsdag.

»Der er ingen tvivl om, at vi har stemt anderledes, end vi plejer at gøre. Vi stemte tidligere, mere jævnt hen over dagen, og der var ikke de lange køer, som man ofte oplever efter eller før arbejde. Men jeg tror ikke, at valgdeltagelsen nødvendigvis hænger sammen med, at valget bliver holdt på en fridag, det handler nok mere om den generelle politikerlede og en valgtræghed, fordi de to valg lå så tæt på hinanden.«

Valgforsker ved Aarhus Universitet Rune Stubager er enig.

»Europa-Parlamentsvalget kan have taget lidt af dampen, så folk tænkte: Vi har jo lige været afsted. Internationale tal viser i hvert fald, at når der ligger to valg så tæt, så bliver deltagelsen i det andet valg lidt lavere.«

Problemet med den faldende stemmeprocent er ifølge forskeren, at det giver en øget risiko for at få et folketing, som ikke afspejler befolkningen.

»Det bliver spændende at se, hvilke grupper der er faldet fra. Vi ser normalt, at når valgdeltagelsen falder, så stiger uligheden. For dem, der falder fra, er dem, som ikke stemmer særlig meget i forvejen, nydanskerne, de unge og de marginaliserede på arbejdsmarkedet. Når det er sagt, ligger vi komparativt set langt over andre landes valgdeltagelse, så vi skal være opmærksomme på udviklingen, men demokratikrise er det trods alt ikke.«

Rapperen Nikoline, hvis borgerlige navn er Nikoline Vicic Rasmussen, er en af dem, som ikke stemte. Ved en koncert søndag brændte hun således sit valgkort af fra scenen i protest over det politiske system, som hun ikke finder demokratisk.

»Hvorfor bliver vi ved med at acceptere, at vi har et repræsentativt system, hvor 51 pct. hele tiden tromler de andre 49 pct., og så kalder vi det demokrati? Vi kan se, at systemet er ude af stand til at reformere sig selv indefra og ude af stand til at løse de helt store problemer med økosystemet, klimaet, pengesystemer,« sagde hun forleden til Jyllands-Posten.

I Facebook-gruppen ”Brænd dit valgkort af” kan man derudover se videoer af afbrændinger af valgkort.