»Det var lettere at være ung og skråsikker - nu er jeg kommet mere i tvivl«

Ungerne foran Medborgerhuset i Hvidovre er ikke i tvivl. De styrer direkte mod en dukkert i springvandet, mens forældrene på vej mod stemmeboksene vifter advarende med valgkortene og minder om, at de altså ikke har skiftetøj med på den demokratiske udflugt.

Mens børnene drypper af, er der trafik ind i Medborgerhusets mørke valglokale, hvor der hersker andagtsfuld stilhed - godt hjulpet af overflittige tilforordnede, som hele tiden tysser og minder om reglementet.

Men ude i solen er Anne Feltsen, 33 år og sygeplejerske, faktisk stadig lidt i tvivl, selv om hun netop har afgivet sin stemme.

»Jeg synes, der har været for meget mudderkastning i valgkampen, så det har været svært at bestemme sig,« siger hun, der har været usikker på, om Enhedslisten eller SF skulle have hendes kryds.

Det blev SF, men ikke mere helhjertet, end at Anne Feltsen undlod at stemme personligt.

»Jeg er selv mor, og derfor er det SF’s krav om minimumsnormeringer, som har gjort udslaget. Jeg mærker jo også i mit eget arbejde som sygeplejerske, at vi er for få. Vi kunne også godt trænge til minimumsnormeringer,« siger hun, der begrunder sin tvivl med, at det er svært at få klare svar i valgkampen.

En spraglet flok

»Måske bliver man også mere på vagt, som årene går. Det var lettere at være ung og skråsikker - nu er jeg kommet mere i tvivl. Jeg tror ikke helt på, hvad de lover, så måske ender jeg som sur, gammel dame,« siger hun med smil og solskin i stemmen.

I følge valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er tvivlerne en stor og spraglet flok, og de findes i alle farver.

»Der er dem, som er blevet i tvivl om Dansk Folkepartis ståsted, fordi de synes, at partiet er blevet for defensivt. De søger måske tilbage til Socialdemokratiet eller længere ud på fløjen til Nye Borgerlige eller Stram Kurs, mens andre synes, at netop Socialdemokratiet har flyttet sig for meget mod højre og derfor finder et af de mere røde partier,« siger han.

Skifter parti

Ved sidste folketingsvalg fik DF et godt valg netop i Hvidovre, men en ældre dame, der ikke vil have sit navn i avisen, har denne gang ladet tvivlen komme S til gode og har droppet DF.

»Egentlig er jeg venstreorienteret, og jeg har godt kunne lide Dansk Folkepartis interesse for småkårsfolk. Da jeg skiftede til DF, kom jeg fra S, men jeg kunne ikke støtte Morten Bødskov (tidl. justitsminister for S, red.), efter han havde løjet for retsudvalget om besøget på Christiania,« siger hun, der denne gang har sat krydset ved Mattias Tesfaye (S).

Hendes grundige overvejelser stemmer overens med Kasper Møller Hansens analyse af tvivlerne, som i følge ham udgør ca. 15 pct. på valgdagen.

»Tvivlerne er faktisk mennesker, som gør sig umage for at sætte sig ind i partierne og kandidaterne. De er reflekterede og tænker sig om ved hvert valg - måske i modsætning til dem, der pr. automatik stemmer det samme hver gang,« siger professoren.

Vil have magtskifte

For Lise Claushøj er tvivlen faldet ud til fordel for Enhedslisten, fortæller hun, da hun har været en ekstra tur i stemmeboksen for at hente de glemte solbriller.

»Jeg vil have et magtskifte, men omvendt vil jeg heller ikke give S for meget magt. Jeg har tænkt på Alternativet, men så er jeg bange for, at de ikke kommer ind, og der skal være nogen til at hive S i skørterne,« forklarer hun, inden hun læsser cyklen til hjemturen.

Lars Jønsson, pædagog og far til Silas på tre år, erkender bramfrit, at »han sgu altid er i tvivl.« Ofte er hans stemme endt med at være socialdemokratisk, men ikke denne gang.

»Børn og klima har gjort udslaget denne gang, hvor jeg har stemt på SF. Det har betydet noget, at jeg har fået Silas, og så oplever jeg jo i mit arbejde som pædagog, at der i den grad mangler voksne hænder,« siger han.