Blå bog: 26-årig studerende skal sælge Kristendemokraterne
Isabella Arendt bliver frontfigur for Kristendemokraterne frem mod valget 5. juni. Læs om hende her.
Isabella Arendt er mandag blevet udpeget som konstitueret landsformand for Kristendemokraterne, da Stig Grenov har bedt om orlov i fire uger efter en periode med et stort arbejdspres.
Her er en blå bog om personen, der skal forsøge at få valgt Kristendemokraterne til Folketinget for første gang siden valget i 2001.
Navn: Isabella Arendt Laursen.
Alder: 26 år.
Fødested: Fredericia.
Nationalitet: Dansk.
Civilstand: Gift.
Bopæl: Valby ved København.
Uddannelse:
- 2013-: Statskundskab, Københavns Universitet.
Karriere:
- 2012-2017: Foredragsholder, foreningen Kids and Media.
- 2015-2016: Studentermedhjælper, Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.
- 2017-: Forskningsassistent, Institut for Lykkeforskning.
Politisk karriere:
- 2011: Opstillet for Kristendemokraterne ved folketingsvalget. Ikke valgt.
- 2015: Opstillet for Kristendemokraterne ved folketingsvalget. Ikke valgt.
- Har i sin ungdom været medlem af Socialdemokraternes Ungdom (DSU) og var en kort overgang medlem af De Radikale efter valget i 2011.
Fritidsinteresser:
- NFL. Fan af New York Giants.
Kilder: LinkedIn, Altinget