DF står til det dårligste valgresultat siden 2001
Bunden er gået ud af Dansk Folkeparti, som fortsætter nedturen og er tæt på blive overhalet af Enhedslisten.
Det er nye tider for Dansk Folkeparti.
Partiet, der har oplevet fremgang ved stort set alle folketingsvalg siden stiftelsen i 1995, står nu til at blive slået tilbage til 2001-niveau.
En ny meningsmåling foretaget af Norstat for Jyllands-Posten og Altinget i dagene efter valgudskrivelsen viser, at kun 11,4 pct. af danskerne ville sætte kryds ved DF, hvis der var valg i dag.
Det svarer næsten til en halvering i forhold til valget i 2015 og vil betyde, at DF’s folketingsgruppe skrumper fra 37 til 21 medlemmer.
Fortsætter udviklingen frem mod valgdagen, risikerer DF at blive overhalet Enhedslisten, som står til 19 mandater.
»Det er ikke et tilfredsstillende niveau,« konstaterer gruppeformand Peter Skaarup (DF) om målingen.
Møgsager og nye partier
Han tør ikke spå om, hvorvidt nedturen skyldes Socialdemokratiets højredrejning i udlændingepolitikken, nye partier som Stram Kurs og Nye Borgerlige, møgsager som Mariager-omfartsvejen og misbrug af EU-midler eller en kombination af det hele.
Men han sætter sin lid til, at ”DF classic” kan vende kurven.
»Vi har fået en god start på valgkampen, og vi vil fortsætte med at komme med klare og tydelige meldinger om, hvad vi vil i næste valgperiode. Så jeg er fortrøstningsfuld,« siger han og fremhæver, at flere DF-mærkesager allerede har været i fokus, for eksempel permanent grænsekontrol, asylstop og flere penge til de ældre.
Vil holde kursen
DF stiller af princip ikke ultimative krav, og Skaarup afviser samtidig at stille danskerne urealistiske løfter i udsigt. For eksempel vil han ikke love, at alle afviste migranter bliver sendt hjem.
»Det er ønsketænkning. Vi kan ikke foregøgle vælgerne, at der findes et quick fix,« siger han.
Da Løkke blev statsminister i 2015 efter det dårligste Venstre-valg i mere end 20 år, var det i høj grad takket være DF’s massive fremgang. Af samme grund får støttepartiets nuværende vælgerflugt en blå valgsejr til at synes endnu mere usandsynlig end tidligere.
Alligevel afviser Peter Skaarup, at DF vil ændre taktik.
»Nej, vi vil fortsætte vores stabile arbejde. Vi har fået gennemført over 100 stramninger af udlændingepolitikken i denne valgperiode, fået flere politibetjente og lavet et stort antal forbedringer for vores ældre. Alt det får man mere af, hvis man stemmer på Dansk Folkeparti.«
Men tilsyneladende virker strategien ikke rigtig. Målingerne går ned, ned og ned?
»Nu er det heldigvis en meget lang valgkamp.«
Norstat-målingen byder også på en række andre bemærkelsesværdige nyheder, som vil vende op og ned på styrkeforholdene i Folketinget, hvis de står ved magt på valgdagen.
92 mandater bag Mette F.
Den overordnede konklusion er, at der er overvældende rødt flertal med hele 92 mandater til de partier, som foretrækker S-formand Mette Frederiksen som statsminister − dvs. uden at regne Alternativet med. Både De Radikale, Enhedslisten og SF står til fremgang – for SF’s vedkommende næsten en mandatmæssig fordobling.
I den modsatte lejr kan regeringen og DF tilsammen kun mønstre 68 mandater, viser målingen. Liberal Alliance står til en halvering, og eneste lyspunkt i blå blok er De Konservative, som spås 11 mandater − næsten en fordobling fra partiets nuværende seks og dermed et farvel til rollen som Folketingets mindste parti.
Hverken Kristendemokraterne eller Klaus Riskærs Pedersen ser ud til at komme ind, men både Nye Borgerlige og Stram Kurs er over spærregrænsen.
Den statistiske usikkerhed i målingen svinger mellem plus/minus 0,6 til 2,5 procentpoint. Usikkerheden afhænger af partiernes størrelse og er således størst for Socialdemokratiet og mindst for Klaus Riskær Pedersen.