De Radikale vil stemme for mistillidsvotum med Stram Kurs

Det betyder dog ikke, at der er tale om et samarbejde mellem de to partier, siger den politiske leder.

Artiklens øverste billede
Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, og stedfortrædende politisk leder, Sofie Carsten Nielsen, præsenterede Radikale Venstres oplæg til en ny retning for Danmark på et pressemøde i Det Kongelige Biblioteks have ved Christiansborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De Radikales leder, Morten Østergaard, vil vælte statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) VLAK-regering efter valget.

Også hvis det betyder, at han stemmer for et mistillidsvotum sammen med Stram Kurs.

Det siger han på et pressemøde onsdag.

- Hvis der efter valget bliver en mistillidsafstemning, så trykker vi på de røde knapper og vælter regeringen med alle de partier, der har lyst til det, siger Østergaard.

Et mistillidsvotum er en hasteforespørgsel, som fremsættes, hvis et flertal i Folketinget ikke længere har tillid til en minister. Udtrykker Folketinget mistillid til statsministeren, skal regeringen gå af eller udskrive nyvalg.

I praksis er det imidlertid meget sjældent, at Folketinget stemmer om et mistillidsvotum, da ministeren vil vælge at træde tilbage inden afstemningen.

Spørgsmål: Hvis I er afhængige af at tælle Stram Kurs med for at nå 90 mandater og derved vælte VLAK-regeringen, vil I så gøre det?

- Hvis der er en mulighed for at vælte den nuværende regering, så vil vi stemme for et mistillidsvotum eller på aftenen (valgaftenen, red.) række hånden op, hvis det er et spørgsmål om at få Lars Løkke til at gå af.

- I denne her valgperiode ville vi selvfølgelig også have stemt sammen med Dansk Folkeparti om at vælte regeringen, hvis det var. Så det er kun et spørgsmål om, om man stemmer for et mistillidsvotum eller ej, siger Morten Østergaard.

Han mener derfor heller ikke, at der i det tænkte scenarie ville være tale om et "samarbejde" mellem Radikale Venstre og Stram Kurs.

- Det har intet med samarbejde at gøre. Det har noget at gøre med, hvem der skal have magten i Danmark, og det kræver jo, at man ikke har et flertal imod sig, siger Morten Østergaard.

Spørgsmål: Er det ikke en smule hyklerisk?

- Nej, det er et helt fundamentalt spørgsmål. Vil man lede Danmark baseret på mandater fra et parti (Stram Kurs, red.), der er åbenlyst fascistisk?

- Det, vi siger - og har sagt siden sidste valg - er, at vi ønsker en ny regering i Danmark. Det holder vi ikke pludselig op med, fordi Stram Kurs står og banker på.

Formanden for partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, har tidligere udtalt, at han ikke er afvisende over for at vælte den nuværende regering.

Der afholdes valg til Folketinget 5. juni.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.