Hun har bekæmpet fordomme om sit parti i årevis: Vikaren i den røde kjole tog tv-debat med storm
Kristendemokraternes næstformand, den 26-årige Isabella Arendt, bliver kaldt »vikaren fra himmelen«, efter at hun tirsdag afbrød sin fødselsdag og med kort varsel afløste sin syge formand i partilederrunden på TV 2. Det hele begyndte i et helt andet parti.
Isabella Arendt sad på en tapasrestaurant på Nørrebro sammen med sin mand, da telefonen ringede. Det var tirsdag aften, og de fejrede den 26-årige politikers fødselsdag. Men så fik Kristendemokraternes næstformand pludselig travlt.
Partiets formand og spidskandidat til folketingsvalget den 5. juni, Stig Grenov, var blevet dårlig under partilederdebatten…