Løkke, Pape og Frederiksen afviser samarbejde med Stram Kurs: Det kommer ikke til at ske

På dagen for folketingsvalgets udskrivelse giver Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, en iskold skulder til partiet Stram Kurs og dets racismedømte leder Rasmus Paludan.

»Jeg kommer ikke til at kunne bygge en regering på en politisk dialog eller politiske indrømmelser til det parti. Det kommer ikke til at ske,« sagde Lars Løkke Rasmussen, da han mødte pressen kort efter valgudskrivelsen.

Her blev han spurgt, om han er parat til at basere en eventuel regering på mandater fra Stram Kurs, hvis partiet kommer i Folketinget ved valget grundlovsdag.

Svaret lød:

»Jeg kender ikke partiet for andet end mærkesagen, men den er godt nok også til at få øje på. Det er jo en mærkesag, som er så fjern fra det menneskesyn, jeg har; At gå op imod grundlovens ord om religionsfrihed og forbyde en bestemt religion,« sagde Løkke og fortsatte:

»At udtrykke at mennesker, der har været i Danmark i generationer og som er danskere med dansk statsborgerskab, skal deporteres? Altså, det skal man jo tilbage til mellemkrigstidens Europa for at kunne se afspejlet tilsvarende i den danske politiske debat.«

»Derfor siger det sig selv, at det er fuldstændig uladsiggørligt, at jeg skulle række ud efter sådan nogle synspunkter. Det kommer ikke til at ske.«

Grundlovens § 67 fastslår, at der er religionsfrihed i Danmark. Paragraffen lyder:

»Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.«

På Stram Kurs’ hjemmeside fremgår det, at religionen islam skal forbydes i Danmark og enhver ikke-vestlig person, der ikke er dansk statsborger, skal udvises. Partiet ønsker et Danmark »for danskere«, hvilket Stram Kurs definerer som personer med et »etnisk, kulturelt, religiøst, sprogligt og normativt fællesskab.«

Parallel til nazi-tiden

Løkke vil ikke sætte mærkater som »fascist« eller »nazist« på Rasmus Paludan, sådan som eksempelvis Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik gjorde det i en lederartikel i sidste uge.

Venstres formand drager dog en helt tydelig parallel til nazismen, når han skal beskrive Paludans holdninger:

»Sidst man hørte om sådan nogle tanker − hvor en bestemt religion skulle trykkes ud og folk skulle deporteres − det var dengang i mellemkrigstiden og under Anden Verdenskrig,« sagde Løkke.

Weekendavisens leder har ifølge Berlingske fået Rasmus Paludan til at overveje en injuriesag mod Martin Krasnik.

De Konservatives formand, justitsminister Søren Pape Poulsen, afviser også, at han vil være med i en, der bygger på Stram Kurs’ mandater.

»Jeg kan ikke se, hvordan jeg skal kunne basere en regering på ham overhovedet,« sagde Pape ifølge Ritzau.

»Jeg kommer ikke til at sidde i en regering, der baserer sig på hans stemmer.«

Den negative parlamentarisme

Selvom valget er udskrevet er regeringen ikke trådt tilbage, og det er faktisk en vigtig detalje i denne sammenhæng.

På grund af det danske system med negativ parlamentarisme behøver den siddende regering nemlig ikke have et flertal i Folketinget bag sig. Statsministeren skal kun gå af, hvis et flertal er direkte imod regeringen.

Et tænkt eksempel kunne være, at hverken Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen kan samle et flertal på 90 mandater bag sig efter valget.

I sådan en situation kan det blive afgørende, om Alternativet, Nye Borgerlige og Stram Kurs (hvis de kommer ind) vil lade Løkke blive siddende eller aktivt vælte ham samme med oppositionen.

Mette Frederiksen følger trop

Også oppositionen har vendt Stram Kurs ryggen, og partier ser altså ud til at få en noget ensom tilværelse i Folketinget, hvis det lykkes at komme ind.

Senest meldte Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, sig med en afvisning af Paludan og hans synspunkter:

»Der er 13 opstillingsberettigede partier, og det kan være, at der kommer flere partier ind i Folketinget, end der er nu. Vi går til valg på at etablere en regering, som godt nok kun består af ét parti, men som til gengæld kan samarbejde bredt,« sagde hun tirsdag i en Facebook-video fra sit sygeleje, som fortsætter:

»Der er dog ét parti, jeg allerede nu kan sige, at vi ikke kommer til at samarbejde med, fordi uenighederne ganske enkelt er for store både i ord og i handling, nemlig Paludans parti.«

Folketingsvalget skal afholdes på grundlovsdag, 5. juni, mens valget til Europa-Parlamentet finder sted 26. maj.