Lars Løkke Rasmusen har udskrevet et folketingsvalg, som ligner en umulig mission for ham selv

Det siges om valg af valgdatoer, at en statsminister aldrig vil udskrive et valg, som han ikke selv tror på, at han kan vinde. Men det kan han blive nødt til, og derfor har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu for anden gang i sit liv udskrevet et folketingsvalg, som han ikke ser ud til at kunne vinde. Første gang var i 2011. Dengang viste meningsmålingerne rød føring. Det samme gjorde stemmerne, da de var talt op den 15. september samme år.

Det var dengang, Venstres nye formand Løkke blev kaldt »vikaren« og »lille Lars fra Græsted« . I fraværet af Fogh, der var rejst i utide, vidste de fleste, at Løkkes vinderchancer var små. Derfor var hans nyoverdragede formandskab ikke til diskussion. Han tabte regeringsmagten, men han havde vundet sit parti og sikrede Venstre fremgang. Demonstrativt takkede han nej til at lade sig portrættere af en maler til Christiansborgs samling af tidligere statsministre i rammer. Han ville ikke være fortid, men fremtid. Og i 2015 lykkedes det ham så at blive statsminister igen.

Denne gang ser missionen endnu mere umulig ud. Nu kan Løkke tabe både magten og sit parti. For hans politiske liv kan valgresultatet den 5. juni 2019 være fatalt.

Udgangspunktet

Afsættet er ikke godt. Meningsmålingerne viser massiv rød føring på valgkampens dag 1. Ifølge det vægtede snit hos netavisen Altinget den 6. maj viste målingerne en føring på 96 mandater til oppositionen, mens de blå partier står til blot 79 mandater.

Kan man regne med meningsmålingerne, spørger mange sig selv. Nej, de er ikke præcise. Men har målingerne historisk set ramt nogenlunde inden for skiven? Ja.

Er der mange tvivlere blandt danskerne? Ja. Men er det realistisk, at alle tvivlerne ender i blå blok? Nej.

Det vil være forkert at sige, at valget er afgjort på forhånd, for meget kan ændre sig på kort tid i dansk politik. Uforudsigelige enkeltsager kan eksplodere. Men det vil også være forkert at sige, at det ikke ser ekstremt vanskeligt ud for statsministeren.

I Venstre siges det, at Løkke er bedst »med ryggen mod muren«. Det skal vi da lige love for, at han har nu. Men en del af dem, der siger det, får deres løn for at gøre det, og nu vil valgkampen vise, om det passer. Der er ingen tvivl om, at Løkke er en dygtig debattør og retoriker. En af Danmarks bedste, hvis ikke den bedste.

Statsministereffekten

Statsministertitlen og hans indgående kendskab til maskineriet Danmark er også en klar fordel i valgkampen, hvor lederskab og statsmandseffekt vil appellere til nogle vælgere. Det lykkedes f.eks. den upopulære eks-statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) at sikre socialdemokratisk fremgang i valgkampen 2015.

Lige siden valget i 2011 har Venstre-folk fablet om den kontrafaktiske historieskrivning, som kunne have udfoldet sig, hvis valgkampen havde varet længere. Det gik nemlig så godt i den sidste del af valgkampen, at partiet efter egen mening havde vundet, hvis bare valgkampen havde varet få dage længere. Den 30 dage lange valgkamp er en test på den teori.

Traditionelt har Løkke bare ikke været personligt populær og troværdig. Møgsagerne klæber stadig.

Og selv hvis statsministeren leverer sit ypperste i den ekstraordinært lange valgkamp, så er Venstres udfordring, at partiet står uden en klar politisk fortælling. I 2011 havde han sin modige efterlønsreform. I 2015 løftet om nulvækst, skattelettelser og lavere overførselsindkomster.

Hvad er Løkkes projekt denne gang? Hvor er fortællingen om fremtiden?

Det kan de færreste danskere nok svare på, for Venstres politikere har svært nok ved det. Det går godt i Danmark – både med økonomien, beskæftigelsen og flygtningetilstrømningen. Derfor går Venstre til valg på mere af det. Lederskab, stram udlændingepolitik og velfærd. Det vil mange vælgere bifalde, men det er svært at vinde valg på ting, der allerede er gjort.

Ud af skyggen

Derfor får Løkke nu voldsomt travlt med at træde ud af skyggen fra regeringskompromiserne og få Venstre til at træde i karakter igen. Et af valgets store temaer bliver debatten om nedslidning og retten til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Her er det i 11. time lykkedes statsministeren at have et modsvar til Socialdemokratiets forslag om tidlig ret til folkepension for nedslidte. Nu har han en politisk aftale om en ny seniorpension i hånden.

Men det er stadig et tema, som er svært at slå Frederiksen på, og hvis ikke Venstre fremlægger visioner og politik, risikerer Løkke selv at blive ramt af den nedslidning, som kan indtræffe, når vælgerne synes, de har set længe nok på de samme ansigter og får appetit på noget nyt.

Hvis for meget af valgkampen går op i velfærd, nedslidning og klima, så er det svært for de blå partier at få momentum. For det er traditionelt røde vindersager. Derfor skal Løkke håbe på et udlændingevalg, hvor de blå trods alt stadig har lidt forspring trods Socialdemokratiets udlændingepolitiske rejse mod højre.

Valget vil stå i opbruddets tegn. Det vil fyge med parlamentariske trusler, og der er nye partier på stemmesedlen: Stram Kurs, Nye Borgerlige, Klaus Riskær. Det giver folketingsvalget 2019 et skær af kaos. Måske er det kaos Løkkes fordel. For ingen ved, hvad de får, men de ved, hvem statsministeren er.

Folketingsvalgets store ubekendte er det fundament af mistillid, som danskerne har til politikerne. En meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Norstat for Jyllands-Posten og Altinget viste for nylig et nyt lavpunkt for danskernes generelle tillid til politikerne. I 2007 havde 70 pct. af danskerne meget stor eller ret stor tillid til politikerne. Lige nu gælder det kun for 29 pct. af danskerne.

Nederlagsspekulationer

Efter valget betyder uroen også, at det ikke er svært at forestille sig et valgresultat, der trods rød sejr åbner små sprækker for en politiker, der er mester i at sno sig. Det kan ende i flere dronningerunder og parlamentarisk tumult.

I Venstre spekuleres der allerede åbent i de forskellige exit-muligheder for Løkke. Går han bare af på valgnatten efter et eventuelt nederlag, eller vil han blive siddende, i håb om at der åbner sig nye muligheder? Det er ikke svært at finde Venstre-folk, der ligefrem frygter, at Løkke vil blive hængende, og det siger meget om Venstres situation, at det er nederlagets scenarier, der drøftes allerede ved åbningen af valgkampen.

Løkke har før vundet umulige missioner. Men denne gang skal han ud på en, der ser mere umulig ud end nogensinde før.