»Når vi ryger ind i en valgkamp, bliver der kamp om historierne«
Danske internettrolde kan blive en trussel til folketingsvalget, vurderer Facebook-chef. Folketingets partier forbereder sig.
Det er allerede blevet diskuteret vidt og bredt, hvad sociale medier vil betyde ved det kommende folketingsvalg. En af bekymringerne har været risikoen for spredningen af falske historier – bevidst eller ubevidst – i et forsøg på at påvirke den politiske debat.
Mens bekymringerne hidtil har været mest rettet mod de såkaldte russiske troldefabrikker, peger Facebooks politiske chef i Norden og Benelux-landene, Martin Ruby, nu på en helt anden trussel. Det sagde han til Jyllands-Posten onsdag.
»Jeg tror, at noget af det, man kan risikere at se, vil være danskere, som prøver – måske via falske profiler – at manipulere debatten. Vi så det i efteråret under et lokalvalg i Belgien, at lokale gik ind og lavede systematisk svindel via vores platform,« sagde Martin Ruby.
Medieanalytiker fra hjemmesiden medietrends.dk Jan Birkemose har umiddelbart ikke hørt om eksempler på disse interne trusler, men han finder det dog »dybt bekymrende«, når en mediegigant som Facebook kommer med en sådan advarsel.
De skal tænke over, hvordan deres budskaber kan blive brugt i en anden kontekst.Jan Birkemos, medieanalytiker
Samtidig vurderer han, at en systematisk og organiseret påvirkningskampagne med rødder i Danmark vil være langt mere effektiv end en udefrakommende.
»Hvis man har det lokale kendskab, kan man simpelthen gøre påvirkningskampagnen mere sofistikeret, end hvis man sidder på en troldefabrik i Sankt Petersborg. Det gør, at vores grænser for, hvad vi anser for normalt, hele tiden bliver flyttet,« forklarer han.
En gentlemanaftale
Jan Birkemose tror også, at valgkampen i højere grad end tidligere vil udspille sig på de sociale medier. Og det stiller større krav til politikerne.
»De skal tænke over, hvordan deres budskaber kan blive brugt i en anden kontekst. Særligt et facebookopslag, hvor de fleste brugere kun vil se billedet eller den første linje, kan let misbruges,« siger han.
På Christiansborg har partierne for nylig givet hinanden håndslag på, at man ikke vil søge at påvirke valgkampen gennem spredning af misinformation. Målet er at danne et fælles værn mod de kræfter, der eksempelvis misbruger følsomme personoplysninger eller viderebringer falske historier i politisk øjemed.
Sammen skal partierne nu udarbejde en plan for, hvordan man konkret undgår at falde i disse fælder. Det sker, efter at PET og Forsvarets Efterretningstjeneste har været på besøg i Folketinget for at orientere om potentielle informationstrusler ved det kommende valg.
Som næstformand i Udvalget for forretningsorden har Henrik Dam Kristensen fra Socialdemokratiet været med til at sætte skub i initiativet.
»Når vi ryger ind i en valgkamp, bliver der kamp om historierne. Første skridt til at imødegå fake news er, at vi taler sammen, og nu har vi skabt et forum til netop det. Det er ikke et forsøg på at aflive debatter med hinanden, men et redskab til at sikre os, at debatterne først og fremmest bliver reelle.«
SF: Forbyd anonyme opslag
SF bakker op, men håber dog, at aftalen mellem partierne snart får en mere fast form.
»Vi ser gerne, at man forbyder at poste penge i en annonce, hvor der ikke står afsender på. Man skal som minimum altid kunne se, hvor den kommer fra,« siger gruppeformand Jacob Mark.
Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, mener selv at have været offer for en falsk historie, der opstod inden for landets grænser. I februar blev der lagt et billede op af ham på Facebook, hvor han sidder i en lufthavn med nogle partifæller på vej til Mellemøsten. »Miljøhyklere,« stod der i den medfølgende tekst. Delt over 500 gange.
Men billedet var flere år gammelt og taget ud af en sammenhæng, mener Rasmus Nordqvist. Bag opslaget stod den danske provokunstner Uve Max Jensen, der senere skrev ud til sine følgere, at han havde begået »en beklagelig fejl«.
Rasmus Nordqvist opfordrer vælgerne til at bruge deres sunde fornuft, når de færdes på nettet.
»Lad os lige huske at være opmærksomme på, hvad vi møder på de sociale medier. Lad os huske at tænke os om og ikke være for hurtige til at trykke på del og forargelsesknappen,« siger han.