Søren Gade nummer fire på Venstres liste: »Det er selvfølgelig træls«

Som tidligere forsvarsminister og gruppeformand ventes Søren Gade (V) at trække et højt stemmetal for Venstre ved valget til Europa-Parlamentet i maj.

Men på Venstres opstillingsmøde i København måtte Gade se sig slået, da partimedlemmerne stemte om placeringen af kandidaterne på valglisten.

På forhånd var spidskandidat Morten Løkkegaard valgt.

I den hemmelige afstemning valgte medlemmerne så som kandidat nummer to Linea Søgaard-Lidell fra København.

Asger Christensen fra Kolding blev nummer tre.

Og Søren Gade blev nummer fire.

»Det er selvfølgelig træls. Jeg gik jo efter at blive nummer to. Det er heldigt at det ikke er her, jeg skal vælges til Europa-Parlamentet, så så det måske svært ud. Men det er jo vælgerne der skal afgøre det«, siger Gade efter afstemningen.

Ved valget stiller partierne med samme liste i alle dele af landet. I Venstre betyder den sideordnede opstillingsform, at parlamenstpladserne går til de kandidater, som får flest stemmer. Det er altså vælgerne, der afgør valget – men en høj placering på listen kan gøre det nemmere at få stemmer, når vælgerne står i boksen.

»Det er altid vælgerne, der bestemmer. Men det er altid en fordel at være så højt oppe på listen som muligt. Derfor vil alle jo gerne være nummer to. Det er ikke nogen hemmelighed. Hvis ikke det havde nogen betydning, var der vel ikke nogen der gad bruge deres liv på at prøve at blive nummer to. Så det er selvfølgelig ærgerligt,« siger Søren Gade.

I sin valgtale inden afstemningen sagde Linea Søgaard-Lidell bl.a.

»Lad os være ærlige. Ved valget regner vi med, at Morten Løkkegaard og Søren Gade bliver valgt for Venstre, og det er rigtig godt. Men der skal også være nogen til at holde de to hanelefanter i ørene. Og her håber jeg, at I vil stemme på mig,« sagde hun.

Søren Gade afviser, at begmanden fra Venstrefolkene har noget at gøre med den politiske linje, han har ført, som mere EU-skeptisk end spidskandidat Morten Løkkegaard. I stedet er forklaringen interne aftaler mellem Venstres kredsbestyrelser, hvor man på forhånd laver stemmeaftaler om at ”bytte” stemmer mellem kredsene.

»De enkelte kredse vil vel gerne have deres egne kandidater så højt op som muligt. Det er vel det, der skinner igennem,« siger han.

Er der for få nordjyder til landsmødet?

»Eller også er det bare nogle aftaler, der er blevet lavet.«

Hvordan kan det være aftalt?

»I alle kredse sætter de deres egen kandidat øverst på stemmesedlen. Og så skal man aftale, at hvis vi sætter jeres som nummer tre, sætter I så vores som nummer et eller andet. Der er nogen der koordinerer det. Det lykkedes så bedre for nogen end for mig.«

Er du skuffet?

»Jeg tog til Aalborg for et par dage siden og fortalte min kreds, at de kunne ikke lave en aftale om, at jeg blev nummer to. Jeg fortalte dem, at det skulle de ikke regne med. Men det var ikke verdens undergang. For det er sideordnet opstilling, og det er vælgerne der bestemmer.«

Hvordan vidste du det på forhånd?

»Det havde jeg jo hørt. Vi har jo også været i kontakt med andre om at lave aftaler. Og det vidste vi godt, at vi ikke kunne.«

Giver det dig anledning til at spekulere over om den linje, du har lagt på EU-spørgsmålet deles af bagland?

»Overhovedet ikke. Det her handler mindre om politik, end om at man vil have sin kandidat så højt op som muligt. Uanset hvad, laver jeg ikke om på det, jeg mener.«

Er der så noget hjemmearbejde, du skulle have gjort bedre?

»Næ, det er jo en organisationsting, det er ikke en kandidatting.«