Forsker: Nuværende dansk klimalov er forældet og uden forpligtelser
Sarah Louise Nash mener, at den gældende danske klimalov har stærkt brug for en opdatering.
Tirsdag aften bliver et borgerforslag om en ny og mere skrap dansk klimalov behandlet i Folketinget.
Og hvis man skal tro den internationale forsker Sarah Louise Nash, som har undersøgt og sammenlignet samtlige europæiske landes klimalovgivning, gør den nuværende danske klimalov ikke særlig meget.
Til Altinget siger forskeren, at et af problemerne med klimaloven er, at den er vedtaget i 2014 og dermed ikke nævner Paris-aftalen, som er fra 2015, med ét ord. Det betyder, at den danske klimalov heller ikke beskæftiger sig med de mål, som Danmark har forpligtet sig til at overholde for at begrænse den globale opvarmning.
»Hvis Danmark vil leve op til dets internationale forpligtelse og ry som et grønt land, så bliver det nødt til at have en lov, som er mere på linje med Paris-aftale,« siger hun.
Også lovens formulering om et »henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050« er for vag og uden konkrete mål, lyder kritikken fra Sarah Louise Nash.
De nuværende danske klimamål er frem mod år 2050, og der er det ifølge folkene bag borgerforslaget om en ny klimalov for sent, hvis Danmark skal bidrage til at nå Paris-aftalen og holde den forventede temperaturstigning på under 1,5 grader. Derudover, lyder det i borgerforslaget, skal der fastsættes femårige delmål og særlige klimamål for sektorer som landbrug, transport og energiforsyning.
Den siddende regering har meddelt, at man ikke vil støtte borgerforslaget, som på få uger samlede 50.000 underskrifter og siden nåede op over 65.000 underskrifter, i sin nuværende form. Man vil ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) »se nærmere på elementerne i borgerforslaget« i arbejdet på regeringens egen nye klimalov.
Enhedslisten offentliggjorde tidligere i februar partiets egen klimaplan, som lægger sig op ad borgerforslaget på flere områder - bl.a. inkluderer det en forpligtende klimalov, der binder den siddende regering til, at Danmark skal reducere sine drivhusgasudledninger med 70 pct. frem mod 2030 og være et såkaldt nul-emissionssamfund senest i år 2040.
Særligt Alternativet har været højlydt jublende over udsigten til at skulle debattere borgerforslaget i Folketingssalen.
»Særligt klimafinansiering er et punkt, vi har prøvet at rejse med resten af Folketinget. Desværre har der ikke været ekko endnu. Det håber vi, det høje råb fra befolkningen vil give,« sagde partiets klimaordfører Rasmus Nordqvist, da borgerforslaget rundede de 50.000 underskrifter.
Den nuværende klimalov blev vedtaget i 2014 af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og De Konservative.
Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemte imod loven. Under Folketingets debat tirsdag aften sagde Lars Chr. Lilleholt dog, at regeringen »anerkender« den nuværende klimalov.