Forældre skal kunne straffes for at give børn lange stuearrester

26 år efter at Folketinget afskaffede revselsesretten, så ørefigner og endefulde blev forbudt ved lov, er turen nu kommet til en anden af den gamle skoles opdragelsesmetoder: stuearresten.

I en ny lov mod psykisk vold fremgår det i bemærkningerne, at »hyppige, længerevarende stuearrester« i fremtiden skal være omfattet af loven, der kan udløse en dom, hvor strafferammen er på op til tre års fængsel. I lovteksten, der i disse uger behandles og ventes vedtaget af et enstemmigt folketing, står dog også, at »lejlighedsvise, kortvarige stuearrester« ikke skal kunne udløse straf.

Formand for Landsforeningen for Børn og Forældre Morten Thorsøe Secher mener, at det er »skørt« at lovgive om stuearrest.

»Det virker absurd og farligt at bevæge sig ind på det her område og begynde at lovgive om, hvordan forældre skal opdrage,« siger han.

Selve loven har til hensigt at straffe den, der »gentagne gange« forsøger at styre andre gennem »groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd«. Især børn skal beskyttes. Specifikt nævnes adfærd, som »nedbryder barnets selvværd«.

I Børns Vilkår beskriver chef for Børnetelefonen Marianne Rasmussen netop stuearrester som »krænkende« for et barn.

»Flere børn fortæller, at de føler sig krænket, overvåget og frataget muligheden for at kunne agere som mennesker ved en stuearrest. De føler sig kuet og bange for, hvordan deres forældre kan finde på at agere. Det psykiske pres, der ligger i stuearresten, som jo er det, loven taler ind i, mærker børnene i høj grad,« siger hun.

John Aasted Halse, der er børnepsykolog, tidligere formand for Børns Vilkår samt medlem af Børnerådet, maner kritiske røster til ro og sammenligner loven med debatten omkring afskaffelse af revselsesretten.

»Her fik man nærmest indtrykket af, der skulle rende pædagog-strissere rundt hos familierne, og at en masse ville blive dømt. Det skete jo ikke. Der skal relativt meget til, før det offentlige blander sig i familielivet. Men det har gjort det lettere at have en dialog med forældrene om opdragelsesmetoder for f.eks. pædagoger, lærere og det omkringliggende samfund, fordi man kan sige, at det må man ikke,« siger han.

Dommerforeningen mener generelt, at loven vil kunne give »bevismæssige vanskeligheder«, men at det er positivt, at opdragelsesmetoder som stuearrest præciseres.

»Hvis politikerne rent faktisk ønsker, at det skal omfattes, er det en fordel, at de er så præcise om det, som de er her. Forslaget vil give anledning til bevismæssig tvivl og en diskussion om, hvor langt man kan gå,« siger foreningens formand, Mikael Sjöberg.

Justitsministeriet konstaterer i lovforslaget, at der »kan være bevismæssige udfordringer«. Derfor antager ministeriet, at der vil være et »et vist antal anmeldelser, der ikke vil kunne føre til indledning af en straffesag ved domstolene«.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) forklarer, at der er tale om meget grove tilfælde:

»Det er op til en dommer, hvor grænsen går. Så kan der være børnefaglige folk, der har holdninger, men i straffeloven er det grove stuearrester, der har til mål at isolere og psykisk nedbryde barnet. Det kræver en vis grovhed, før bestemmelsen kommer i anvendelse.«

Loven skal efter planen træde i kraft den 1. marts.